Jernved Kirke
Den romanske kirke i Jernved er en af Ribeegnens fine tufstenskirker. Ifølge en gammel myte skulle kirken være opført af Sorte Plov, der myrdede kongen, Erik II Emune i 1137.
Jernved Kirke. Foto: Kristian Iversen.
Hvem opførte Jernved Kirke?
Jernved kirke er en af Ribeegnens ældste og bedst bevarede tufstenskirker. Tufsten blev importeret fra Tyskland og Holland, og mange sydvestjyske kirker er helt eller delvist bygget af tuf. Kirken i Jernved siges at være den kirke i stiftet, der står Ribe Domkirke nærmest i arkitektur.
Jernved Kirke er bygget i årene omkring 1175. Kirken består af skib, kor og apsis i romansk stil, og den oprindelige udsmykning af lisener og rundbuefriser er næsten helt bevaret.
Der findes ingen oplysninger om, hvem der har ladet kirken bygge. Det har naturligvis afstedkommet en del tanker og ideer om dens tilblivelse. En af myterne foreslår, at det kan have været herremanden Sorte Plov, som i 1137 myrdede kongen, Erik II Emune. Begrundelsen skulle være, at Sorte Plov lod kirken opføre som en slags sonoffer for sin forbrydelse. Tidsmæssigt passer det ikke helt, men det er en god historie.
Kirkebygningen
Kirkens meget høje mure er delt i blændinger ved hjælp af lisener, det vil sige svagt fremspringende, firkantede murpiller. For oven afsluttes blændingerne af rundbuer. Soklen er af profilhugget granit, mens skib, kor og apsis er bygget af tufsten.
Tårnet og våbenhuset er begge senere tilføjelser fra senmiddelalderen. Da man ved, at klokken er fra 1444, må tårnet være bygget før den tid. Over våbenhusets indgangsdør ses en stærkt forvitret sten, der har forestillet et Kristushoved, og det tyder efter de sagkyndiges mening på, at våbenhuset er blevet til ca. 1440. Tårnet og våbenhuset er begge opført i sengotisk stil. Våbenhuset er af munkesten, og det er for nogle år siden blevet pudset og kalket, så kirken nu fremtræder helt i hvidt. I gavlen er der tre spidsbuede højblændinger.
Begge de rundbuede døre er bevaret. Norddøren er dog tilmuret, mens syddøren fortsat er i brug. Der er spor efter flere oprindelige vinduer, som senere er blevet erstattet af nyere og større.
Kirkens indre
Kirkerummet med det flade bjælkeloft virker usædvanligt højt og arkitektonisk rent. Skibet og koret er forbundet med kragbånd igennem den høje, slanke korbue.
I kordøren står den romanske granitdøbefont, enkel i sin udsmykning, så den harmonerer med omgivelserne. Messingfadet, som ligger i fonten, er formentlig fra 1700-tallet.
Den smukke trefløjede altertavle er fra 1475-1500 og har i midterskabet en udskåret Mariafigur med to helgener i diakondragter ved siderne. I fløjene står de tolv apostle i to rækker, og over skabet hænger et lille krucifiks, som kan dateres til 1400-1425.
De slanke alterstager på løvefigurer er sengotiske og fra perioden 1500-1525. Krucifikset i korbuen er efter sin udførelse at dømme fra 1300-1400-tallet.
Prædikestolen er udført i renæssancen og bygget i 1585 af Anders Snedker (Katkier) fra Ribe. Lydhimmelen over prædikestolen er fra 1603.
Den svære egetræsdør med jernbeslag i våbenhuset menes at være fra 1400-tallet. I våbenhusets hjørne er indmuret et groft tilhugget vievandskar af granit. Skibsmodellen ”Sankt Nikolaj” er ophængt i 1922.
Af Ole Steinmeier, Jernved Sognearkiv
Kilder og litteratur
Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen, Mogens Vedsø og Sissel F. Plathe: Danmarks Kirker, Ribe Amt, 5. bind, København 1994-2003.
