• Dansk
  • English
  • Deutsch

Middelalderborgen Skodborghus

Ved kørsel på den nord-syd-gående hovedvej fra Skodborg til Vejen, passerer man et mægtigt voldsted 500 meter syd for lyskrydset ved Kongeåvejen. Her stod engang det middelalderlige grænseslot Skodborghus. 
 
Der har været tale om et stort og imponerende bygningsværk, som kongerne residerede i på deres rejser til det sydlige Jylland. Slottet fungerede som den vigtigste grænsepost mellem det kongelige Nørrejylland og hertugdømmet Slesvig-Holsten. 
 
Småt med viden om borgen
Trods anlæggets anselige størrelse og store betydning vides der meget lidt om slottet og dets historie. De skriftlige kilder er fåmælte, og kun enkelte små udgravninger er foretaget i området.
 
Det vides ikke, hvornår Skodborghus blev opført. Muligvis skal borgens ældste faser placeres i tidlig middelalder, da Kongeåen benævnes Skodborg Å i et par skriftlige kilder (islandske heltekvad fra 1000-tallet og abbed Nicolaus´ pilgrimsvejviser fra omkring 1150). Der er dog ingen oplysninger om, hvor navngiveren til åen lå placeret. 
 
Første gang Skodborghus nævnes er i 1368, hvor den holstenske grev Gerts sønner har belejret borgen som led i de langvarige konflikter med kongen. På det tidspunkt var Skodborghus en kongelig residens, hvor blandt andre Valdemar Atterdag jævnligt opholdt sig. 
 
Vigtigt toldsted
Slottet blev hyppigt anvendt som herberg til store jagtselskaber, der udnyttede vildtressourcerne i de nærliggende Farrisskove. I 1400- og 1500-årene var Skodborghus et vigtigt toldsted for den omfattende jyske studehandel. 
 
Rollen som royal fæstning fortsatte indtil 1580, hvor Frederik II byttede slottet væk, der nu blev forvandlet til et adeligt gods. I de efterfølgende århundreder gik anlægget langsomt i forfald, og i slutningen af 1700-tallet lå det tilsyneladende i ruiner. 
 
Skodborghus´ udseende kendes kun i grove træk i forbindelse med de yngste faser. Der var tale om en borggård, brodæmning og heroverfor en ladegård. Sporene efter bygningerne forsvandt endeligt fra overfladen, da man anlagde den nuværende Skodborghusvej ovenpå stedet i 1862. 
 
Arkæologiske undersøgelser
Hidtil er der kun foretaget to små arkæologiske undersøgelser i området. Første gang var i 1985, hvor naturgasledningen berørte den vestlige udkant af arealet. Her dukkede nogle stolpesætninger op, hvor de ældste blev årringsdateret til 1362. Tømmerværket kan repræsentere fundamenteringerne af borgbankens sider. 
 
I 2009 blev dele af et broforløb samt en planke- og spunsvæg udgravet i en sidebæk til Kongeåen 250 meter nord for Skodborghus. Lokaliteten hedder Møllebakken, og her blev stolper og planker årringsdateret til 1400-tallet. De er således samtidige med det kongelige grænseslot. Muligvis udgør de to vægdele bagløbet til en vandmølle. 
 
Udover stednavnet fortæller et par skriftlige kilder fra 1500-årene om en mølle, der hørte under Skodborghus. Denne blev nedlagt i 1580 samtidigt med rolleskiftet fra slot til herregård. Selve møllehuset og resten af komplekset ligger sikkert under den nuværende Skodborghusvej. 
 
Der vil forhåbentlig i fremtiden opstå mulighed for flere arkæologiske undersøgelser i området, der kan forøge vores viden om Skodborghus-komplekset.  
 
 
Anbefalet litteratur
Svend Aage Knudsen 1986. Skodborghus – en næsten glemt middelalderfæstning. Museumsavisen1, 1986, s. 8-25.