Genforeningen 1920

Genforeningen er betegnelsen for Sønderjyllands forening med Danmark efter folkeafstemningerne i 1920. Foreningen var en gradvis proces. Den 5. maj rykkede danske tropper ind i Sønderjylland, den 20. maj indførtes dansk mønt, og endelig den 15. juni blev paskontrollen flyttet fra Kongeågrænsen til den nuværende grænse. 

 

Kong Christian X's berømte ridt på den hvide hest over den slettede Kongeågrænse fandt sted den 10. juli 1920. Det var statssignalet til flere dages festligheder. Rundt om i Danmark også i Foldingbro er der blevet rejst blevet sten til minde om begivenheden.

 

Det tyske kejserriges nederlag i 1. Verdenskrig banede vejen for Sønderjyllands genforening med Danmark. Straks efter våbenstilstanden den 11. november 1918 og lovede den nye tyske udenrigsminister i revolutionsregeringen, at det nordslesvigske spørgsmål skulle løses ved folkeafstemning. 

 

Vælgerforeningen for Nordslesvig vedtog efterfølgende en resolution om den kommende afstemning. Resolutionens tre vigtigste punkter var:

1) Nordslesvig skulle stemme som en samlet enhed.

2) Nordslesvig skulle afgrænses syd om Tønder og nord om Flensborg. 

3) De tilstødende distrikter i Mellemslesvig, som rejste krav herom, ville få ret til en særskilt afstemning.  

 

Resolutionen blev genspejlet i bestemmelserne i Versailles-fredstraktaten af 28. juni 1919. Forvaltningen af det sønderjyske område skulle frem til en afgørelse var truffet ved afstemning overgå til Den Internationale Kommission. 

 

Slesvig blev opdelt i tre afstemningszoner, nemlig Nordslesvig, Mellemslesvig og Sydslesvig. Stemmeret havde alle voksne over 20 år, der var født i afstemningsområderne, eller som havde boet der siden 1. januar 1900. 

 

Modsætningerne i befolkningen blev trukket skrapt op - dansk eller tysk.  

 

Afstemningen i zone I, Nordslesvig, fandt sted den 10. februar 1920. Stemmeprocenten var på 91,4. Der var et klart flertal for dansk tilhørsforhold. Sønderjyder bosat i kongeriget var strømmet til Nordslesvig for at stemme. For hver tysk stemme var der tre danske stemmer. I alle købstæderne, bortset fra Haderslev, var der tysk flertal.

 

Afstemningen i zone II, Mellemslesvig, fandt sted den 14. marts. Her var resultatet det diametralt modsatte. For hver dansk stemme var der her fire tyske stemmer. Afstemningen i zone III bortfaldt. 

 

Sønderjyllands indlemmelse i Danmark skete gradvist. Den 5. maj rykkede danske tropper ind i landsdelen, og den 20. maj indførtes dansk mønt i landsdelen. Samme dag indførtes også det danske postvæsen. 

 

Den 15. juni 1920 (Genforeningsdagen) overtog den danske regering styret i Sønderjylland, og den tyske pas- og toldkontrol flyttede officielt fra Kongeåen til den nuværende grænse. 

 

Loven om "De sønderjyske landsdeles indlemmelsen i Danmark" blev underskrevet af kong Christian X den 9. juli. Dagen efter markeredes Genforeningen ved kongens berømte ridt på den hvide hest over den slettede Kongeågrænse. Det blev startet på flere dages festligheder.  

 

Glæden over Genforeningen er stadig synlig i form af de mange genforeningssten, der er blevet rejst over hele landet. I perioden fra 1919 til 1950 blev der rejst omkring 580 sten til minde om genforeningen. En femtedel af disse står i Sønderjylland. Genforeningen er den historiske begivenhed i Danmark, som der er rejst flest mindesten over.

 

I 1936 anlagde ejerne af Kongeåkroen et svømmebad. Jorden fra udgravningen af badet blev lagt i en stor høj. På højen rejstes en genforeningssten, som blev indviet i pinsen 1937.

 

 

 

Becker-Christensen, Henrik: Da Sønderjylland blev delt. I Sønderjyllands historie efter 1815, 2009, s. 241-16-1

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov