Sabotage i barndomsgaden

 

 

– Under Anden Verdenskrig boede vi lige ved siden af Foldingbro Kro på den søndre side af Kongeåen. Jeg var kun fem år, men jeg husker det ganske tydeligt.

 

– Lige over for mit hjem havde tyskerne gravet en garage i skrænten med plads til fire lastbiler. Den gamle kanal gik bagved, og der lå en stor barak, hvor tyskerne havde kontor. Der ville vi gerne over, for de havde sådan en flink kontordame, som vi havde det sjovt med.

  

– På et tidspunkt i 1945, da krigen var ved at slutte, kom nogle modstandsfolk ind til os en aften ved midnat. De sagde, at der ville komme en stor eksplosion om en halv time.

 

– Modstandsfolkene havde en gammel kone på 93 år med. Det var Hanne Sejstrup fra nabohuset. Min far blev vred og spurgte, hvad de bildte dem ind at komme anstigende med en gammel kone midt om natten. Det var de dog ligeglade med, og de spurgte, om han ville tage sig af hende eller ej. Det ville han selvfølgelig.

 

– Derefter gik vi ind i sovekammeret. At vi turde, forstår jeg faktisk ikke i dag. Vi var jo fem børn, min mor og far og den gamle kone. Vi trak sengene ud fra væggen og arrangerede sengetøj og madrasser, så vi kunne sidde bagved det. Vi fik besked på at åbne alle vinduer i huset på grund af den trykbølge, der ville komme.

 

– Så sad vi der, og jeg kan huske det lige så tydeligt. Lige pludseligt gav det et drøn, og vi så et lysglimt så stort. Gardinerne stod ind langs loftet, og havde vinduerne ikke været åbnet, var alle ruderne gået itu. Alle åndede lettet op, for ingen var kommet til skade, og min far fulgte den gamle kone hjem efter oplevelsen.