Grævling

 

Grævlingen var indtil for nyligt Danmarks største landrovdyr. Nu har den fået konkurrence af ulven. Der er mange flere grævlinger i den danske natur, end man umiddelbart tror. Bestanden vurderes til 30.000-40.000 dyr. Da den er nataktiv og sover om dagen, er der ikke mange, der får grævlingen at se. Desværre kan man af og til se trafikdræbte grævlinger langs vejen.

 

Ligesom ræven bor grævlingen i en hule, den graver i en skrænt eller bakke, gerne i løvskov, krat eller levende hegn. Grævlingen lever i små familiegrupper, og hulen kan have flere redekamre og udgange. Grævlingegraven kan kendes på, at den har en fordybning eller fure foran indgangen. Den dannes, når grævlingen bakker ud af hulen, mens den skraber jorden ud af gangen. Rævegraven har en bunke jord foran indgangen, som ræven har gravet ud på hunde-manér.

 

Ifølge en gammel skrøne kunne en arrig grævling angribe en jæger og bide ham i benene til den hørte knoglerne ”knase”. Hvis man tog trækul i støvlerne, når man tog på grævlingejagt, kunne man narre grævlingen til at tro, at den knasende lyd fra kullene kom fra jægerens knogler. I virkeligheden er grævlingen et sky dyr, der flygter, når mennesker nærmer sig. I dag er grævlingen fredet i Danmark.

 

 

 

Grævlingen er 60-90 cm. lang, har en skulderhøjde på ca. 30 cm og vejer op til 20 kg. Den har tyk grå pels og et karakteristisk sort og hvidstribet hoved. Grævlingen lever af ådsler og smådyr, og er især glad for regnorm. Den snuser sig frem til byttet, med en lugtesans der er 700 gange bedre end menneskets. Den tilbringer mere end halvdelen af sit liv inde i sin hule.