Almindelig ryle/ eng ryle

Almindelig ryle er en af de talrigeste fugle i Vadehavsområdet, hvor der hvert år forekommer op til 400.000 fugle i efteråret. Trækfuglene kommer fra Nordskandinavien og opholder sig i Vadehavet på trækket til overvintringsområder ved Middelhavet og Vesteuropas kyster. Rylen er en lille vadefugl, der om sommeren lettest kan kendes på den mørke maveplet, og det lange let krummede næb. Ved Vadehavskysten ser man den i træktiden i kæmpestore flokke, der i kraft af hurtige, nervøse kast skiftevis vender ryg eller bug mod iagttageren i en koordineret bevægelse og derved blinker flot i luften.

 

En underart af almindelig ryle har fået navnet engryle. Som ynglefugl er den gået stærkt tilbage i Danmark, hvor der for 100 år siden var ca. 50.000 ynglepar, er der i dag kun ca. 150 par tilbage. Den yngler, primært langs Vestkysten og i Vejlerne. På grund af den voldsomme tilbagegang, skal der gøres en særlig indsats for at skabe bedre yngleområder til engrylen i Vadehavsområdet. Rylen har fået sit navn fra det kald som hannen bruger i yngletiden; et accelererende ”ryle-ryle-ryle-ry-ryry”.

 

Rylen er en lille vadefugl med en længde på 18 cm og et vingefang på 35-40 cm.  Den har korte ben og et svagt nedadbøjet næb. I sommerdragten har den en stor brun plet på den ellers lyse bug. Om vinteren er hele bugen lys. Rylen finder sin føde i vandkanten eller på vadeflader, hvor den finder krebsdyr, børste­orme, muslinger, smådyr og insekter. Almindelig ryle er udbredt som ynglefugl fra Alaska og Canada over Østgrønland, Island og Skandinavien til Rusland og Sibirien. Engrylen yngler fåtalligt i Danmark.