Tjente godt på smuglerne

Bønderne nord for Kongeåen behøvede ikke dyrke deres jord. De skulle blot sørge for marker med græs til de mange stude, der skulle smugles over grænsen.


Bønderne nord for Kongeåen behøvede ikke drive egentligt landbrug. Det var nok at have nogle enge med græs, som de kunne leje ud. Der var nemlig altid travl trafik af stude, der skulle smugles sydpå, og dyrene havde brug for noget at spise, inden de skulle videre.

Det betød, at bønderne kunne leve af at leje deres græsmarker ud. Jorden blev den dyreste i kongeriget, mens bønderne med en meget lille indsats tjente en god årsløn.

Vejen-bønderne var efter sigende de mest dovne bønder langs Kongeåen. De hyggede sig hellere på Skallevad Smugkro, end de dyrkede markerne.

Smuglede stude
Studene, der skulle smugles sydpå, blev trukket ned på engene om formiddagen, mens bondens egne stude stod hjemme på gården. I ly af nattemørket blev studene smuglet over Kongeåen, og bondens egne køer blev trukket ud på engene.

Tolderne kunne ikke kende den ene røde ko fra den anden og opdagede ikke smugleriet.

Herremanden stjal jorden
På et tidspunkt beslaglagde en herremand al landbrugsjord mellem Skodborghus og Ellestrup, i alt 400 tønder land. Bønderne lagde sag an mod herremanden, og kongen krævede en forklaring af ham.

Herremanden forklarede, at det var god og produktiv jord, der kun blev brugt af bønderne til græs. Jorden kunne dyrkes langt mere produktivt og give et godt afkast, der også ville betyde mere skat til kongen.

Det var et argument, som kongen kunne forstå. Bønderne tabte sagen, og herremanden fik lov at beholde jorden.


Sted: Skodborghus
Kilde: Erik Larsen, Skodborghus