En smuglerhistorie fra Langfredag nat i 1771

Langfredag nat 29. marts 1771 stødte to grænsekontrollører på en flok stude, som tilsyneladende var ført ulovligt over Kongeåen ved Hjortlund. Den efterfølgende retssag varede i fem år.

Grænsekontrollørerne på vagt

Langfredag nat 1771 var en kold og klar nat. På himlen lyste fuldmånen klart og tydeligt og kastede sit skær ned over en tilfrosset Kongeå. Denne nat var måske ikke den bedste til at smugle en drift kreaturer over åen, men ikke desto mindre var der nogle mænd fra Jedsted og Jernved, der gjorde forsøget. Det gode ved disse vilkår var jo, at det var let at komme over åen på grund af isen, men ulempen var unægtelig, at det var så lyst.

Samme aften red de to grænsekontrollører under Ribe Tolddistrikt, Christian Hess og Jens Borring, netop lidt øst for Hjortlund by, da de fik øje på 20-30 stykker kvæg. Flokken var formentlig lige kommet over åen, og det så ud til, at driverne, hvoraf kontrollørerne kunne se to, agtede sig ad Ribe til.

Kongeåen ved Hjortlund. Foto: Torben Meyer.

Flugten

Straks satte toldkarlene, som de hed i folkemunde, efter driverne og deres kreaturer for at standse denne ulovlige trafik. Det lykkedes at fange den ene driver, mens den anden tog flugten vestpå. Hans hest fik de dog fat i, men nu skulle de prøve at holde styr på flokken af kreaturer, hvilket ikke var så let, for pludselig myldrede en masse mennesker frem som skudt op af jorden.

Det blev umuligt for toldkarlene at holde kreaturerne samlet, og flokken spredtes for alle vinde. Ifølge kontrollørerne var det de tilstrømmende folk, der havde fravristet dem kreaturerne. Flokken skulle have været bragt til Ribe som bevis for smugleriet, og desuden kunne den have indbragt grænsekontrollørerne en kærkommen ekstraskilling. Lidt slukørede måtte kontrollørerne begive sig til Ribe for at aflevere den uheldige driver samt de to heste, som det var lykkedes dem at fastholde.

Toldkarlenes beretning

Denne historie fik et meget langt efterspil, for tolderne havde set og genkendt nogle af de forsamlede mennesker ved Hjortlund. Disse, samt en del andre, blev senere indkaldt som vidner i sagen, hvor der i alt blev ført 81 vidner.

Grænsekontrollørerne ankom til Ribe og aflagde Påskelørdag beretning på toldboden. De fortalte, at de aftenen før, omkring kl. 22.00, kom ridende tæt østen for Hjortlund, hvor de traf på en drift køer eller stude bestående af 20 eller 30 stykker, som var ”udpractioneret” af Nørre Jylland over Kongeåen.

Med kreaturerne fulgte to ridende personer, hvoraf den ene medførte en hest foruden den, han red på. Kontrollørerne havde selvfølgelig konfiskeret de to heste samt flokken af kvæg, men da den ene driver flygtede bort, kom der pludselig en masse mennesker fra Hjortlund og fratog dem de konfiskerede dyr.

Kontrollørerne kunne også meddele, at de blandt de forsamlede mennesker i Hjortlund havde set Christen Christensen af Hjortlund og Niels Knudsen af Jernved, og såfremt man afhørte dem og alle de øvrige af Hjortlund og Jernved fornødne personer, kunne man vel få styr på tingene.

Retssagen

Imidlertid var der en masse besværligt bureaukrati, som forhindrede, at man kunne gå lige til sagen, så det første kommissionsmøde kunne først afholdes 2. november 1772. Efter fem års retsmøder kunne man endelig konkludere, at der den omtalte vinternat i måneskin uden tvivl var forsøgt udsmugling af et antal kreaturer og et par heste indkøbt i Jernved og Hillerup. Dyrene skulle afleveres til køberen, Sonnich Nissen, lidt syd for åen ved Linnetskov.

Fra Jernved sogn spillede Niels Knudsen, som den der havde fået til opgave at indkøbe kreaturerne, nok hovedrollen. En anden vigtig rolle havde Hagen Jørgensen af Jernved. Han havde nok snarere været handelsmand end driver, skønt han den skæbnesvangre nat var blevet set i Hjortlund blandt de mange folk. Han blev en holden mand, blandt andet takket være handel med kvæg – ja så holden, at han senere kunne købe godset Ørndrup på Mors.

Fra Hillerup var indblandet en anden person, som også blev godsejer, nemlig Peder Nissen. Han blev senere ejer af Spøttrup i Salling. Hans rolle har næppe været stor og slet ikke som driver. Til arbejdet som drivere havde gårdmændene hvervet fæstebønder, tyende og egne voksne børn eller stedbørn.

Afgørelsen

Ejerne af dyrene blev dømt til at betale bøder og afgifter samt sagsomkostninger, mens tjenestefolkene, som næppe har kunnet betale, blev dømt til civilarrest på vand og brød i otte dage. Den flygtede driver og en person, som ikke ville tilstå, dømtes til arrest i 14 dage.

I dommens tekst beskrives sagen som både vidtløftig og langvarig, og det må siges at være en rammende beskrivelse, for retssagen tog sin begyndelse i november 1772 og blev først afsluttet efter 68 kommissionsmøder i oktober 1776. Ikke så sært at vidnerne påberåbte sig, at de havde svært ved at huske detaljer, men de har nu næppe heller anstrengt sig.

Af Magne Juhl og Ole Steinmeier, Jernved Sognearkiv

Kilder og litteratur

Landsarkivet for Nørrejylland: B9-1070, Ribe Stiftamt: Kommission i en sag om toldsvig. Kommissionsprotokol 1772-1776. Stregkode 8027666881.

Landsarkivet for Nørrejylland: B9-1071, Ribe Stiftamt: Kommission i en sag om toldsvig. Dokumenter til kommissionsprotokollen 1772-1776. Stregkode 8027666871.

Magne Juhl: Forsøg på smugleri over Kongeåen langfredag nat 1771 i: Fra Ribe Amt 2009, s. 19-33.

Magne Juhl: En smuglersag ved Kongeåen ved Jernved og Hjortlund 1771, afskrift af de originale protokoller. Findes på Jernved Sognearkiv og Landsarkivet for Nørrejylland.
Jernved Sognearkiv.