Om en mand i Stens

Landsbyen Stens består af seks gårde og huse, og de lokale overleveringer fortæller om et landsbyliv med blandt andet smugleri og korporlige nabostridigheder – særligt i Bonde Poulsens tid. 

Smugleri og slagsmål
Omkring 1820 boede i Stens to gårdmænd ved siden af hinanden. Det var på den tid, hvor der blev smuglet ved Kongeåen, som jo udgjorde handelsgrænsen mellem kongeriget og hertugdømmerne. Den ene gårdmand, Josras Elrassen, hjalp til med smugleriet, den anden hed Bonde Poulsen og angav alt smugleriet, når han opdagede det, til toldpersonalet.

En dag så han Josras Elrassen køre ned mod Kongeåen med en del halm i vognen. Bonde Poulsen tænkte straks, at nu var der sikkert noget gemt i halmen, og det skulle gerne uset med over på den anden side af Kongeåen. Bonde Poulsen fik fat i en hest og red efter Josras. Men også han havde øjnene med sig og så Bonde komme i trav bagefter.

Så gjorde Josras holdt ved åbrinken, spandt hestene fra vognen og satte dem for ploven, som om det var meningen, at der kun skulle pløjes den dag. Nu var Bonde kommet hen til vognen, og de var sikkert kommet op at skændes, for i kampens hede spurgte Josras, om ikke Bonde ville se hans bagdel (på den tid var det spørgsmål ikke så almindeligt), hvorefter Bonde svarede: ”Knap så dine beskidte bukser ned!” Dette skete omgående, hvorefter Bonde plantede sine tænder i hans ende.

Efter denne hændelse fremkom disse talemåder: ”Man skyvtet mæ æ tand, lige som de Stens mand” eller ”Man skyvtet mæ æ munde, lige som de Harreby hunde". Skywt er jysk for skørt, så mon ikke Bonde fik sat et stort tandmærke i Josras bagdel? 

Svenskerblod i årerne
Samme Bonde Poulsen fortalte, at der var svensk blod i hans årer, hvilket sikkert også var rigtigt. Under Svenskekrigen 1657-1660 flygtede folkene fra gårdene. I 1658 var der kun en tjenestepige i Stens tilbage, de to andre gårde var øde. Så kom en dag en svensk officer, som tog ophold hos tjenestepigen. De blev gift, og efterkommerne boede på gården i omtrent 300 år, og slægten bor endnu på egnen. En broder til den svenske officer kom senere og tog en anden gård i besiddelse, men denne slægt er vist uddød for mange år tilbage.

Kongeåen med Hjortlundgård i baggrunden omkring år 1900.

Af Truels Truelsen, Hjortlund Sognearkiv

Kilder og litteratur
Hjortlund Sognearkiv