Den kongerigske enklave

En enklave er et lille landområde, der er fuldstændig omgivet af en anden stats territorium. I Slesvig-Holsten havde der siden middelalderen været flere enklaver, det vil sige gårde eller landsbyer, som var ejet af det danske kongerige, men lå i et af de tyske hertugdømmer, eller omvendt.

Grænsen mellem Danmark og Tyskland
Indtil 1850 gik toldgrænsen mellem kongeriget og hertugdømmerne ved Kongeåen, hvorefter grænsen blev flyttet til Ejderen, som var kongerigets grænse, indtil Danmark tabte krigen og mistede Sønderjylland i 1864.

Det var vanskeligt at lægge den nye grænse, for ejerforholdene i Slesvig-Holsten var så komplicerede, at det var umuligt blot at fastsætte Kongeåen som grænsen. Der var nemlig ikke kun ejerne at tage hensyn til. Hvis en gård eller en landsby var ejet af kongeriget, gjaldt kongerigets love og regler, mens hertugdømmernes regler gjaldt for de tyskejede områder. To gårde i samme sogn kunne dermed høre under to forskellige myndigheder.


Grænsegendarmer på den tyske side ved Villebøl. Foto: Ukendt.

Ejerforholdene i Vilslev sogn
Et eksempel på de komplicerede ejerforhold er det yderste sogn mod vest, Vilslev, som ligger både syd og nord for Kongeåen. Hvis Kongeå-grænsen blev fulgt, skulle man dele sognet op. Det blev endnu mere vanskeligt, fordi sognets landsbyer og gårde havde forskellige ejere. Derfor var placeringen af grænsen ikke en simpel opgave:
- Nord for Kongeåen hørte Vilslev under Kongeriget Danmark.
- Syd for Kongeåen tilhørte Jedsted og Hillerup de tyske hertugdømmer med flere undtagelser:
1) Kongeriget ejede gårde i Jedsted og Hillerup, og de gårde hørte derfor til Riberhus Birk og Riberhus Amt.
2) Enkelte ejendomme i Jedsted tilhørte ejere i to forskellige herreder, nemlig Frøs og Kalvslund i Haderslev Amt.
3) Jedsted Mølle og to andre gårde i Jedsted tilhørte de lindevedske godser. Lindeved lå ved Flensborg og havde flere besiddelser i området omkring Ribe.
4) Desuden var ejerskabet af den ene af de to gårde delt mellem Kongeriget og de lindevedske godser.

Grænsedragningen ved Kongeåen og Ribe
Da Danmark tabte krigen i 1864, begyndte forhandlingerne om de danske områder syd for Kongeåen. Hvis grænsen skulle følge Kongeåen, ville Ribe blive en del af Preussen. Ribe var en af landets vigtigste købstæder samt bopæl for biskoppen over Ribe stift. Hvis Ribe kom til at høre under Preussen, ville det få store handelsmæssige og administrative konsekvenser for Danmark.

Resultatet af grænsedragningen blev derfor, at Danmark afstod alle de kongerigske enklaver i Slesvig-Holsten til Preussen og Østrig. Grænsen blev trukket ved Kongeåen, bortset fra ved Kolding og Ribe. Omkring Ribe blev sognene Vilslev, Farup, Vester Vedsted, Seem, Hjortlund og Kalvslund indlemmet i kongeriget Danmark. Desuden fik Danmark som kompensation otte sogne syd for Kolding samt Ærø, der indtil da havde hørt under hertugdømmerne.

Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, fik Danmark ikke alt det tabte land i hertugdømmerne tilbage. Grænsen blev lagt efter en afstemning i to zoner, hvor folk blev spurgt, om de ønskede at tilhøre Danmark eller Tyskland, den såkaldte sindelagsgrænse. Zone 1 stemte for Danmark, og zone 2 stemte for Tyskland. Genforeningen med zone 1 fandt sted 15. juni 1920.

1864-grænsen som den så ud i 1908. Kort fra Det kongelige Bibliotek.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt.

Kilder og litteratur
J.P. Trap: Danmark, Ribe Amt, Bind IX, 2, København 1965.
Chr. Nielsen og Harry Thomsen: Vilslev Spange, Vilslev Lokalarkiv 1992.
Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.): Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk I-II, Dansk Historisk Fællesråd 1991.