Rødding Frimenighed

Rødding Frimenighed er Sønderjyllands første grundtvigianske menighed, oprettet 30. juni 1874. Denne dag blev højskoleforstander Cornelius Appel ordineret som menighedens første præst på Askov Højskole. 

 

Gudstjenesterne blev i de første mange år holdt på Højskolegården i Rødding. Først i 1909 fik menigheden egen kirke i Rødding, tegnet af arkitekt Magdahl Nielsen fra København.

 

Historien om frimenigheden starter i 1867, da præsten for Rødding og Skrave Sogne Hans Sveistrup (1815-1893) blev afsat af de preussiske myndigheder, fordi han nægtede at aflægge ed til den preussiske konge. 

 

Hans Sveistrup blev boende i området, hvor han hver søndag holdt andagt for en stor tilhørerskare enten på Højskolegården i Rødding eller i storstuen på Beistrupgård i Københoved. Den nye tysksindede præst prædikede til gengæld for mennesketomme kirker. 

 

Hans Sveistrup måtte ikke afholde egentlige gudstjenester med dåb og nadver. Det klarede man ved at flytte gudstjenesterne til Danmark, hvor man lånte kirken i Vejen eller Kalvslund. Denne kirkelige trafik over grænsen blev dog hurtigt stoppet af de tyske myndigheder. 

 

Hans Sveistrup forsøgte sig så i stedet med nøddåb, en praksis som de tyske myndigheder hurtigt satte en stopper for. Menighedens reaktion udeblev ikke. I februar 1870 meldte de første dansksindede grundtvigianere sig ud af Den Preussiske Statskirke. Den første udmeldelse kom fra Jørgen H.N. Skrumsager på Bennetgård i Københoved. 

 

Efter den tyske sejr i den Fransk-Tyske krig i 1870 skærpede myndighederne overvågningen af de dansksindede sønderjyder. Søndagsforsamlingerne måtte opgives. Hans Sveistrup drog i landflygtighed nord for Kongeåen. Lokalt fandt man en løsning på problemet. Søndagsforsamlingerne blev genoptaget med Cornelius Appel som prædikant.  

 

Sommeren 1874 bekendtgjorde de tyske myndigheder, at danske præster på besøg i Slesvig ikke længere havde tilladelse til at tale ved søndagsforsamlingerne. Det var dråben, som fik bægeret til at flyde over. Svaret var oprettelsen af Rødding Frimenighed.

 

Frimenigheden fik hjemme på Rødding Højskolegård, hvor foredragssalen blev ombygget til kirkesal med døbefond, alterbord, alterskranke og prædikestol. 

 

Myndighedernes svar kom øjeblikkeligt. Den 10. september 1874 meddelte de, at søndagsforsamlingerne i frimenigheden ikke var egentlige gudstjenester og  derfor ikke måtte holdes i helligtiden. Det betød, at menigheden ikke kunne afholde gudstjeneste på de store helligdage. På almindelige søndage kunne gudstjenesten først begynde efter klokken fire om eftermiddagen.

 

Petersen, Thade: De sønderjyske frimenigheders historie, 1924. 

Rødding Frimenighed gennem 100 år - skitser og billeder 1874-1974, 1974. 

Dommerby Jensen, Johannes: Rødding Frimenighed, I Historisk Årbog for Røddingegnen 2009, s. 27-44.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov