Huset Friheden
Huset med det sigende navn Friheden blev bygget i 1870 af ejeren til Beistrupgård i Københoved, Hans Diderik Kloppenborg (1802-1882). Han var efter nederlaget i 1864 at finde blandt de dansksindedes bannerførere, og han var en svoren modstander af den politik, som preusserne førte i Slesvig.
Da han i slutningen af 1860'erne for alvor følte, at jorden brændte under ham, byggede han et tilflugtssted i friheden nord for grænsen.
Bygget af kampesten
Friheden er et lille uprætentiøst hus bygget af kampesten. Det er opført af Københoveds sognekonge gårdejer Hans Diderik Kloppenborg på Beistrupgårds jorde nord for Kongeåen. Her kunne han være i fred for de tyske myndigheder og i frihed læse sine danske aviser.
Rygtet siger, at unge sønderjyder på flugt fra enten tysk militærtjeneste eller de preussiske myndigheder kunne finde et midlertidigt tilflugtssted i Friheden.
Huset Frihed omkring 1910.
Foto: Vejen Lokalhistoriske Arkiv.
I lære som tobaksspinder
Det stod ikke skrevet over Hans Diderik Kloppenborgs vugge, at han skulle blive storbonde og dansksindet sognekonge i Københoved. Han var født ind i en tysksproget embedsmandsfamilie i Gram. Faderen var tingskriver i Frøs og Kalvslund herreder.
Som ung kom han i lære som tobaksspinder hos en morbror i Haderslev, men tobaksspinder blev han aldrig. Morbroderen havde overtaget Beistrupgård i Københoved, og her blev Hans Diderik Kloppenborg bestyrer i en meget ung alder. Da han var sidst i tyverne overtog han gården, som han drev med stor dygtighed. Hurtigt blev han sognets ledende skikkelse.
Under treårskrigen var han tilknyttet den danske hærs spejdervæsen, og i 1849 fulgte han Olaf Ryes hærafdeling op gennem Jylland. Det var en beskæftigelse, som de tyske myndigheder aldrig glemte.
Ven med kongen
Kernen i Hans Diderik Kloppenborgs fædrelandskærlighed var gammeldags kongetroskab. Han var personlig ven med kong Frederik VII.
Da han under treårskrigen måtte opholde sig i København i længere tid, lærte han N. F. S. Grundtvig at kende. Dette bekendtskab prægede ham for resten af livet.
Han blev i 1853 medlem af Rødding Højskoles bestyrelse, og senere blev han også medejer af skolen. Han var også at finde blandt Rødding Frimenigheds stærkeste støtter og lagde hus til deres møder.
Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov