Grænsedragningen efter 1864
Efter nederlaget i 1864 blev grænsen ved Kongeåen ændret. Grænsedragningen ved Kalvslund er et godt eksempel på, hvordan den nye grænse blev lagt.
Grænsedragningskommissionen
Den 14. marts 1864, fire dage før slaget ved Dybbøl, bekendtgjorde Preussen, at Danmark toldmæssigt var udland. Det ville sige, at man skulle have fortoldet sine varer, når man passerede Kongeåen, der udgjorde grænsen mellem kongeriget Danmark og de tyske hertugdømmer.
Da freden skulle forhandles, blev der nedsat en grænsedragningskommission, som skulle undersøge de lokale forhold langs Kongeåen. Grænsedragningskommissionen kunne 10. april 1865 meddele, at den havde tilendebragt afstikningen af grænsen ved Villebøl i Kalvslund sogn, men stadig manglede at fastlægge et stykke i Kalvslund og et i Brænøre.
Villebøl Bro over Kongeåen ned mod Kalvslund sogn. Foto: Torben Meyer.
Et brev til kongen
Årsagen til forsinkelsen var, at grænsen mellem kongeriget og hertugdømmerne gik fra broen over Hjortvad Å og skråt gennem Kalvslund by til kroen, hvorfra den fulgte sogneskellet vest for Villebøl. Hvis den nye grænse skulle følge kongerigets grænse, ville ejendommene få jord på begge sider af grænsen. Det ville blive svært at administrere, og ejendommene ville derfor falde i værdi.
Beboerne skrev nu til Christian IX og gjorde kongen opmærksom på problemet. I brevet anmodede de om at komme til høre under Danmark.
Kongen var lydhør, og hele Kalvslund kom til at høre under kongeriget. En væsentlig grund til, at det lykkedes, var, at vejen fra Ribe til Kolding gik gennem tysk område. Begge byer var danske, og grænsedragningskommissionen kunne godt se det ulogiske i, at en rejse mellem to danske købstæder skulle ske igennem hertugdømmerne. Det kunne forhindres ved at indlemme Kalvslund og Villebøl i kongeriget. Så kunne man fra Ribe køre over Kongeåen ved Villebøl og videre på nordsiden til Foldingbro.
Grænsen blev flyttet til Villebøls østskel ved midnat mellem 20. og 21. september 1865.
Af Johannes Garder, Kalvslund Sognearkiv
Kilder og litteratur