Gredstedbros historie
Gredstedbro var et vigtigt overgangssted, som har udviklet sig fra toldsted til stationsby.
Statuen af Dagmars Dreng i Skanderborg. Foto: Ole Steinmeier.
Folkevisen om Dronning Dagmar
I folkevisen om Dronning Dagmar omtales Gredstedbro for første gang: ”Der kongen red af Skanderborg, da fulgte ham 100 svende. Der han kom til Gredstedbro, fulgt ham ikkun Dagmars dreng.” Det er dog først i 1591 med Anders Sørensen Vedels samling og udgivelse, at visen bliver almindeligt kendt, men årstallet for dronning Dagmars død er 1212.
Denne begivenhed, altså ridtet over broen ved Gredstedbro, er skildret i murermester Lindgreens relief, som nu kan ses på Kongeåhallens gavl, og ikke langt fra Skanderborg Slot står en statue af Dronning Dagmars dreng i vildt ridt.
Hvorfor var det lige, at det var ved Gredstedbro, at kongen og drengen red over ”den store å”, som Kongeåen i mange århundreder benævntes? Det skyldes, at det var her, den vestligste forbindelsesvej mellem kongeriget og hertugdømmerne lå. Det var ad denne vej, de store kvægflokke blev ført ud af landet, og det var også her, der skulle betales told for udførslen.
I 1500-tallet steg eksporten af heste, stude og andet fæ over Kongeåen og sydpå. Kongeåen var jo den officielle grænse mellem Nørrejylland og Sønderjylland, og da der altså var en vej, som førte over åen ved Gredstedbro, blev det her, kvægdrifterne skulle fortoldes. Dog således, at man i Gredstedbro skulle registrere antallet af stude, eller hvad det nu var, man kom med, og så først betale tolden i Ribe.
Toldstedet oprettes
Indtil 1542 havde tolden pr. dyr været to skilling, hvilket ikke var så meget og til at leve med, men på grund af statens stigende udgifter til blandt andet borgerkrigen Grevens Fejde 1534-1536 var tolden tidoblet 1542. Det satte gang i smuglerierne over Kongeåen, hvilket naturligvis måtte medføre en skærpet kontrol.
Kongen beordrede derfor i 1570 en bonde fra Gredsted til at flytte ned til broen, hvor han fik til opgave at registrere de mange dyr, der blev ført over åen til kvægmarkederne i Ribe. Der var på det tidspunkt ti gårdmænd i Gredsted, som byen hed dengang, og der var ingen beboelse på det sted, hvor vi nu har Gredstedbro. Der var imidlertid ingen af de ti, der havde lyst til at flytte, så man fik i stedet for overtalt en bolsmand på Kamtrup Hede i Hygum sogn til at tage jobbet. Niels Nielsen blev hermed den første indbygger i Gredsted, da toldstedet åbnede i 1571.
Gredstedbro Kirke blev indviet i 1925. Foto: Jernved Sognearkiv.
Gredsted bliver til Gredstedbro
Der opstod snart en lille bebyggelse omkring toldstedet, og toldkontrolløren begyndte også at drive kro. Da jernbanen mellem Bramming og Ribe åbnede i 1875, blev Gredsted til en stationsby. Byen voksede, og bynavnet Gredstedbro blev officielt i 1887. Det siges, at det var forvekslingsmuligheden mellem Græsted station på Sjælland og Gredsted station her på stedet, der var årsag til det nye navn.
Der var nu kommet gang i byudviklingen. Håndværkere og handlende kom til, og på stationen fik jernbanefolkene selskab af postbude. I 1905 blev kroen til Gredstedbro Hotel, og i 1912 blev andelsmejeriet opført lige over for stationen.
I 1924 var byen vokset så meget, at man mente, at der var grundlag for en kirke. Der var jo langt til Jernved, så en indsamling af midler og underskrifter blev sat i gang, og i november 1925 stod kirken færdig.
Skolen, som hidtil havde ligget i Gredsted, fik i 1941 et nyt klasseværelse og en lærerindelejlighed, hvor den nuværende skole ligger, og i 1943 blev der bygget yderligere to klasser som tilbygning til det første. Hermed flyttede skolen officielt fra Gredsted til Gredstedbro, og så gik det slag i slag med udviklingen frem til den store skole, vi kender i dag. I 1954 kunne man indvie alderdomshjemmet Karstensminde, så nu var der lokaliteter til både de yngste og de ældste.
Byens udvikling
Gredstedbro i Jernved sogn var en del af Jernved Sognekommune indtil kommunalreformen i 1970, hvor Ribe Kommune blev dannet af 14 landsogne. Siden 2007 har Gredstedbro hørt under Esbjerg Kommune.
Vestergade i 1950'erne. Foto: Jernved Sognearkiv.
Først i 1970’erne startede et større byggeri af boliger og erhvervsvirksomheder vest for jernbanen, og i 1973 kom der omfartsvej og motortrafikvej til Esbjerg. Ribe Kommune købte og udstykkede et større areal nord for Darumvej (Kjærmarken), men på grund af oliekrisen gik byggeriet næsten i stå, og først fra omkring 1990 kom der rigtig skred i udviklingen igen. Kjærmarken er nu næsten fuldt udbygget.
Til gengæld er det gået tilbage for handel og håndværk. Gredstedbro har siden sidst i 1990’erne gennemgået den samme udvikling som de fleste andre mindre samfund. Der er nu kun enkelte forretninger tilbage, blandt andet en Dagli'Brugs og et par håndværkere.
Gredstedbro Brugsforening i1903. Foto: Jernved Sognearkiv.
Kilder og litteratur
H. N. Skade: Gredstedbro ved Kongeåen, Historisk Samfund for Ribe Amt 1968.
