Historien om Villebøl bro
Broen mellem Villebøl og Tobøl blev opført i 1852 på initiativ af gårdmand Nis Christensen. Han ejede gården ved Kongeåen og ville fremover også ernære sig som bromand og kromand. Selv dengang var der regler for byggeriets anlæg og vedligeholdelse, og Nis Christensen forhandlede med sogneforstanderskabet om betingelserne.
Et møde hos sogneforstanderskabet
22. februar 1851 var der indkaldt til sogneforstanderskabsmøde i Kalvslund sogn. Sogneforstanderskabet var datidens kommunalbestyrelse og bestod af sognepræsten, sognets jordejere og nogle valgte medlemmer.
Anledningen til dagens møde var opførelsen af en bro over Kongeåen ved Villebøl. Ud over sogneforstanderskabet deltog gårdmand Nis Christensen fra Villebøl og vejinspektør Schmidt. Det var Nis Christensen, der havde taget initiativ til mødet, fordi han ønskede at ”slå en bro over Kongeåen”. Han ville selv betale for broen mod at få ret til krohold på sin gård, som hørte under Haderslev Amtshus, samt ret til at opkræve bropenge efter samme takst som den, de brugte i Gredstedbro.
Sogneforstanderskabet kunne godt se, at de sparede anlægs- og driftsudgifterne til noget, som ville være til gavn for alle, og det blev vedtaget at arbejde videre med sagen.
Villebøl Bro i dag. Foto: Torben Meyer.
Broens konstruktion
Selv om Nis Christensen var bygherre og betalte for broen, skulle sogneforstanderskabet godkende konstruktionen. På mødet blev parterne enige om følgende:
”Broen får en længde på 24 alen (14,5 m), bredde i 3 fag, pæle og tømmer skal erholde en tykkelse på 8 tommer i kvadrat.
Alt træ, som er i vandskellet og under vandskellet til forskellige tider, skal være af eg, undtagen hvad der stedse er under vand, som kan være af bøg eller fyr.
Brodækket og rækværket med tilhørende planker må være af fyr.
Egebeklædningsplankerne skal være af 2 tommers tykkelse.
Dækplankerne 2½ tommer og rækværket 5 tommer.
Pælene skal have en længde af 10 alen (6 m).
Tømmeret skal være godt og broens konstruktion solid.
Tømmeret til broen skal synes, inden det tages i
Når broen var færdig, skulle Nis Christensen godtgøre, at den var bygget efter aftalen, og sogneforstanderskabet skulle syne og godkende byggeriet.
Bropenge og vejanlæg
Det var ikke gjort med blot at bygge en bro. Det var også nødvendigt at anlægge en dæmning med veje, som førte op til broen, og engene nærmest broen skulle vedligeholdes, så anlægget forblev i god stand.
Så længe broen var i Nis Christensens ejendom, og han opkrævede bropenge, var han forpligtet til at vedligeholde vejdæmningerne samt engene syd og nord for broen. Vejdæmningerne skulle være 9 alen (5,4 m) brede og 1½ alen (90 cm) høje.
Nis Christensen påtog sig altså også at anlægge vejdæmningerne og købe engene for egen regning. Hele anlægget – inklusive brobyggeriet – blev vurderet til at koste 1350 rigsdaler.
Disse penge skulle tjenes ind igen, og derfor fik Nis Christensen ret til at opkræve bropenge i 10 år uden nogen indblanding fra de offentlige myndigheders side.
Derefter havde amtet og sogneforstanderskabet i de efterfølgende 10 år ret til at indløse broen mod at betale tre fjerdedele af anlæggets nuværende værdi – lidt over 1000 rigsdaler. Hvis det offentlige ikke indløste broen i den periode, ville den forblive Nis Christensens private ejendom.
Amtshusets godkendelse
Haderslev Amtshus skulle også godkende byggeriet, og de havde nogle få tilføjelser til aftalen. De forlangte, ”at vejstykket fra broens vejdæmning til Kalvslund Kirke holdes i god og forsvarlig stand, og at vejen får en sådan bredde og lige retning, som efter Kongerigets love kan kræves af en meget befærdet bivej, som bliver købstadsvej for flere sogne.”
For at Nis Christensen måtte tage bropenge, forlangte Haderslev Amtshus, ”at ejeren forpligter sig til at drage omsorg for, at vejen fra broen til Foldingbro, Ribe Landevej, gives en bredde af 12 alen (7,2 m) mellem grøfterne og sættes i farbar stand.”
Haderslev Amtshus godkendte dernæst projektet ved et brev til Nis Christensen fra 3. marts 1852. Brobyggeriet kunne dermed sættes i gang, og broen fik stor betydning. Fra 1865 var der nemlig også toldsted på gården ved Villebøl bro.
Af Johannes Garder, Kalvslund Sognearkiv
Kilder og litteratur
På Kalvslund Sognearkiv findes en udførlig beskrivelse af tilladelse, materialeforbrug og bropenge.
