Hedehøg

 

Når hedehøgen bygger rede og lægger æg, ved den ikke, at dens unger senere på sommeren kommer i yderste livsfare. Den slanke blågrå rovfugl har nemlig gennem de seneste år byttet redestederne i moser og heder ud, med det noget mere usikre redested i dyrkede kornmarker. Plantehøjden i kornmarken er helt perfekt i den periode, hvor høgene parrer sig og bygger rede. Det høje korn skjuler effektivt rede og unger senere på sommeren, men når kornet skal høstes, viser det sig, at redestedet alligevel ikke er så velvalgt. Så risikerer ungerne at blive dræbt i høstmaskinen, og årets yngleindsats kan være spildt. Da hedehøgen er en af landets mest sjældne ynglefugle, er det vigtig, at ungerne ikke bliver ”bytte” for en høstmaskine. Esbjerg, Aabenraa og Tønder Kommune er derfor med i et samarbejde ”Projekt Hedehøg”, der afmærker redesteder og samarbejder med lodsejeren om at køre udenom redestedet, når der høstes.

 

 

Hedehøgen er en slank og elegant rovfugl og nært beslægtet med den mere almindelige rørhøg. Den er 44 cm lang og har et vingefang på 98-110 cm. Hannen er sølvgrå med sorte vingespidser og en hunnen er brunlig med lysere krop og hvid overgump. Hedehøgen lever af smågnavere, firben, større insekter, småfugle og fugleunger som den tager på jorden. Hedehøgen yngler i central- og Sydeuropa hvor det sydlige Finland og Danmark vurderes som nordgrænsen for dens udbredelse. Den danske bestand er på ca. 25-40 par, hvor de fleste yngler i marskområderne ved Vadehavet.