Rørhøg

 

Rørhøgen ankommer om foråret til de danske rørskove efter vinteropholdet i vådområder ved Middelhavet og i Central- og Østafrika.

 

Rørhøgen lever af smågnavere og småfugle, som den finder i rørskoven, på marker og i enge.

 

Rørhøgen yngler i rørskove. Hannen markerer sit territorium med imponerende luftakrobatik og høje, miavende skrig. Er hannens forestilling tilstrækkelig imponerende, kan den tiltrække 2-3 hunner, som den parrer sig med. 

 

Det er meget usædvanligt for rovfugle, at hannen har flere hunner. Den vælger da også typisk en favorit blandt hunnerne, der får mest hjælp til yngelplejen. Reden placerer rørhøge oftest i tæt rørsump. 

 

Når rørhøgen jager sit bytte, glider den som et lille svævefly hen over rørskoven på højt hævede vinger. Som svæveflyet har rørhøgen et stort vingeareal i forhold til kropsvægten. 

 

Rørhøgen jager ofte syge og skadede dyr, Det kan for eksempel være mus, blishønsekyllinger, ællinger, padder og fisk. Den finder sin føde i rørskoven og på enge og marker. 

 

I lighed med mange andre rovfugle oplevede rørhøgen en kraftig tilbagegang i 1950-1960’erne, som følge af det store forbrug af miljøgifte. Efter at alle rovfugle blev totalfredet i 1967, er bestanden igen gået frem. I dag er rørhøgen er ret almindelig i hele landet.

 

 

 

Længde 52 cm

Vingefang 110-125 cm

 

Hannen er trefarvet med brun ryg, grå vinger og sorte kanter på halen. Hunnen er ensfarvet brun med en lys, gullig isse.

 

Almindelig ynglefugl i Danmark.