Ål

 

Ålen gyder formentlig i Sargassohavets centrale dele. De pilbladformede larver driver herefter med Golfstrømmen og med hjælp fra den Nordatlantiske vestenvind mod Europas kyster. 

 

Ved kontinentalsoklen undergår de 12-15 måneder gamle larver forvandlingen til glasål. De glasklare ål søger i løbet af forårsmånederne, aktivt og ved hjælp af overfladestrømme, ind mod kystnære områder. 

 

En del af glasålene bliver i saltvand, mens resten vandrer op i ferskvand. I ferskvandet søger glasålene mod bunden og bliver gradvist mørke på ryggen og gule på bugen. De får herefter navnet gul ål.

 

Gul ål er en rovfisk, som æder snegle, krebsdyr, insekter, orme og fisk.  

 

I søer forekommer to typer ål: En spidssnudet og bredsnudet type. Den spidssnudede ål er lever på søens bund, hvor den især lever af insektlarver. Den bredsnudede ål lever i søens rørsump, hvor den æder fiskeyngel.  

 

Vækstfasen som gul ål varer normalt 5-15 år, hvorefter den gule ål forvandles til blankål, der er en tilpasning til den cirka 6.000 kilometer lange gydevandring, som den skal foretage til Saragossohavet. 

 

For hanålene sker forvandlingen til blankål, når de har nået en længde på 33-45 centimeter og for hunålene 42-100 centimeter.

  

 

Udbredelse i Kongeåen: Forekommer i Kongeåen i hovedløbet og egnede tilløb. 

 

Vægt: Største danske ål 3.1 kg. Fanget i 1997 i Frederiksborg Slotssø.

 

Alder: Sjældent mere end 15 år gamle, men kan blive ældre.