Bæklampret

Niøje
Bæklampretten er på mange måder en underlig fisk. Den ligner lidt en ål, men er mere beslægtet med en haj. Ligesom hajerne hører den til bruskfiskene, der er en meget gammel dyregruppe. Bæklampretten er en ”rundmund” der kan kendes på, at den har en rund sugemund med raspetænder, og 7 gællepletter på hver side af kroppen. Sammen med næsebor og øjne kan de 7 gællepletter ligne ni øjne på hver side af lampretten. Det har givet den navnet ”niøje” i folkemunde.

Flytter sten med sin sugemund
Bæklampretten lever hele sit liv i vandløbet. De voksne fisk vandrer op i vandløbet, når de skal gyde. Hunnen laver en fordybning i grusbunden ved at flytte rundt på de større sten med sugemunden og baske de mindre sten væk med halen. Når æggene er klækket driver larverne med strømmen ned gennem vandløbet. Når de finder et område, hvor bunden består af fint sand eller mudder, så graver larverne sig ned i bunden. Her lever de af kiselalger og andre partikler, der filtreres fra vandet. Bæklampretten er i sin livscyklus afhængig af, at der ikke er spærringer i vandløbet. Da Kongeåen er udpeget til Natura 2000 område, skal der gøres en indsats for, at bæklampretten kan trives i åen, bl.a. ved fjernelse af spærringer.

Fakta: Bæklampretten har en ålelignende kropsform, og har næsten sammenhængende rygfinner. Den kan kendes på den runde sugemund og de 7 gællepletter på hver side af kroppen. Den er ca. 12-15 cm lang og lever i vandløb med en god vandkvalitet. Den er ret udbredt i vandløb i den vestlige del af landet.