• Dansk
  • English
  • Deutsch

Laks

Salmo salar
 
Laksen gyder i perioden fra oktober til februar, afhængig af vandtemperaturen. 
 
Hunfisken vælger et stryg med hurtig strøm og stenbund som gydeplads. Her graver hun en gydegrube ved at lægge sig på siden og slå kraftigt med halefinnen. Herved hvirvles sten og grus op, så der opstår en fordybning i bunden – en såkaldt gydegrube. 
 
Når hunnen er klar til gydning, stiller hun sig i bunden af gydegruben, hvorefter hannen indfinder sig. Mens æggene afgives i en lang stråle, afgiver hannen sin sæd. De befrugtede æg lægger sig i bunden af gydegruben mellem de store sten. 
 
Små laksehanner, såkaldte ’snigere’, har ofte held til at befrugte æg fra store laksehunner. Når æggene er lagt, slår hunnen sten og grus hen over æggene med halen, så de bliver dækket til. Æggene klækker i april-maj, afhængig af vandtemperaturen. 
 
Vandrer mod havet
Efter et ophold på typisk 1-3 år i ferskvand vandrer de unge laks i forårsmånederne mod havet. Disse laks kaldes nu for smolt. 
 
Når de unge laks bliver til smolt, bliver de samtidig fysisk tilpasset til at leve i saltvand, og de skifter farve fra spraglet til sølvskinnende. Smoltene udvikler sig ude i havet til blanke laks. 
 
Laksen fra Kongeåen søger foder i havet omkring Island, Grønland og Nordnorge.
 
Finder tilbage til gydepladsen
Når smolten vandrer mod havet, bliver den præget til vandløbet. Prægningen gør, at laksen senere er i stand til at finde tilbage til gydepladsen i vandløbet, hvor den blev klækket. 
 
Efter 1?-4 år i havet vandrer laksen op for at gyde for første gang. Evnen til at finde tilbage til vandløbet kaldes 'homing'. 
 
Mekanismerne bag evnen til at finde tilbage til sit eget vandløb er ikke kendt i detaljer, men der er enighed om, at det er en kompleks proces, hvor fisken bruger både syn, lugtesans og jordens magnetfelter. 
 
Lugtesansen synes at have størst betydning, når laksen finder tilbage til mundingen af vandløbet, mens synet er vigtigst, når fisken finder vej i selve vandløbet. 
 
Små laks, der kun har været en vinter i havet, kaldes for grilse.
 
Laks fra Kongeåen, 7,9 kg og 92 cm
 
Fakta om laksen
 
Udbredelse i Kongeåen: Findes i Kongeåen i hovedløbet og i Vejen Å.
 
Vægt: Største danske laks 26.5 kg. Fanget i Skjern Å i 1954.
 
Alder: Sjældent mere end 6 år gamle, men kan blive ældre.
 

Laks, Foto: Biopix - J.C. Schou