• Dansk
  • English
  • Deutsch

Fliget brøndsel

- Farvestrålende hemmelighed

Brøndsel er en sjov lille plante, der vokser på fugtig bund langs vandløb og søer. Brøndslens gule blomst er ret uanseelig og ikke så nem at få øje på. Den tilhører samme plantefamilie som bellis og margueritter, og ligner da også en marguerit, der har fået pillet alle de hvide randkroner af. Plantens frø har to små børster, der let hænger i tøjet eller i pelsen på dyr. På den måde spredes frøene til nye voksesteder. De klæbende frø har fået navne som ”støvleknægte”, ”præstelus” og ”stiknasser”

Den uanseelige brøndsel gemmer dog også på en farvestrålende hemmelighed, idet den kan bruges til at farve stof og garn brandgult, rødgult og gyldenbrunt.

Fliget brøndsel

 

Fakta: Planten er 15-60 cm høj, og har rødbrune stængler og fligede blade med grovtandet rand. Den blomstrer i juli-oktober med brungule kurve med rørformede blomster. Fliget brøndsel vokser på fugtig blottet jord ved vandløb, søer og vandhuller. En slægtning nikkende brøndsel, har gule nikkende blomster.

 

Fliget brøndsel