Andelsforeningerne omkring Kongeåen

Fællesskabsdrift

Andelsbevægelsen opstod i 1860’erne. Tidligere havde bønderne slagtet og kærnet smør hjemme på gården, men industrialiseringen og nye maskiner gjorde, at det kunne betale sig at samle indsatsen på fælles slagterier og mejerier. Med andelstanken købte man sig ind i et fællesskab, byggede produktionsanlæg og ansatte bestyrere til at forarbejde gårdens produkter.

Den første brugsforening blev stiftet i Thisted i 1866, og det første egentlige andelsmejeri åbnede i Hjedding ved Ølgod i 1882. Andelstanken udviklede sig til næsten alle dele af landbrugssamfundet med blandt andet brugsforeninger, mejerier, slagterier, sparekasser, frysehuse, forsamlingshuse og elektricitetsværker. Fra 1960’erne lukkede mange andelsselskaber, dels på grund af det faldende antal landbrug, og dels fordi samfundet udviklede sig hen imod stordrift og professionelt drevne virksomheder.

Andelsmejerierne

Egnens første mejeri var Fællesmejeriet i Gredsted, der blev oprettet af gårdejeren Anders Nielsen i 1881. Landmændene kunne blive interessenter, men det var Anders Nielsen, der fastsatte reglerne for leverancer og kvalitet. Først i 1894 vedtog man at ændre ejerforholdene til et regulært andelsmejeri, Gredsted Mejeri, som eksisterede indtil 1909.

Derefter fordelte landmændene sig på Gredstedbro Andelsmejeri, som blev oprettet i 1912, og Jernved Andelsmejeri fra 1915. Gredstedbro Andelsmejeri blev i 1984 købt af den amerikanske fødevareproducent Borden. I 1998 købte MD Foods (nu Arla) mejeriet og lukkede det året efter.

Jernved Andelsmejeri er det eneste af områdets mejerier, der stadig eksisterer. I 1992 blev andelsmejeriet nedlagt, men genopstod snart som privat mejeri under navnet Jernved Mejeri.

Maleriet af Jernved Andelsmejeri hænger på Jernved Sognearkiv. Foto: Charlotte Lindhardt.
 

I Plougstrup havde gårdejeren Peder Klausen oprettet et mejeri på sin gård, men da Tobøl Andelsmejeri blev oprettet i 1885, søgte landmændene derhen i stedet for.

Andelsmejeriet Kongeådal mellem Vilslev og Jedsted blev oprettet 1885. Mejeriet Kongeådal brændte i 1934, men blev genopført. I begyndelsen af 1960’erne begyndte foreningen at diskutere, om mejeriet skulle nedlægges. Tiderne var ikke længere til de små andelsmejerier, og mejeriet lukkede i 1965.

Lucernefabrikken Ribe Amts Tørrestation

I 1963 stiftede egnens landmænd andelsforeningen Ribe Amts Tørrestation, som havde flere funktioner. Kvægavlerne fik tørret græs, og planteavlerne fik tørret græs og lucerne, der blandt andet bruges til hestefoder.

Lucernefabrikken fusionerede i 1990’erne med grovvareselskaberne DanGrønt og DLG, der lukkede grønttørreriet i 2013. På det tidspunkt var den årlige produktion på 22.000 tons grøntpiller og grønthø, og om efteråret tørrede man majskerner.

Kongeå-egnens andre andelsselskaber

To specielle andels- eller interessentselskaber var Vilslev og Jedsted-Hillerup kanalinteressentselskaber, der havde samme funktion som en andelsforening. De blev stiftet af lodsejerne nord og syd for Kongeåen i 1879 for at effektivisere engvandingen. Selskaberne ansatte to vandmænd, som sørgede for at lukke op og i for vandingskanalerne. Kanalinteressentselskaberne eksisterede indtil 1965.

Jedsted Mølle blev indrettet til privat elektricitetsværk i 1910, og det blev i 1918 omdannet Jedsted Mølles Andels-Elektricitetsværk, som eksisterede indtil 1965.

Gredstedbro Brugsforening åbnede i 1903 og Kongeådal Brugsforening i 1904, og begge eksisterer stadig.

Bankforretningerne blev varetaget af Jernved Andelskasse, som åbnede i 1919 og få år senere fik en afdeling i Gredstedbro – kun fire km fra Jernved. Andelskassens nærmeste afdeling findes i dag i Bramming.

Opsætning af elmaster og ledningsnet til andelselektricitetsværket på Jedsted Mølle. Foto: Ukendt. 

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt