• Dansk
  • English
  • Deutsch

Oldtidslandsbyen ved Nygårdstoft

Opmåling af et af bronzealderhusene. Foto: Sydvestjyske Museer.

Opmålingen af et af bronzealderhusene. Foto: Sydvestjyske Museer.

 

Nygårdstoft ved Drivvejen

Mange af de hovedveje, vi bruger i dag, har rødder tilbage til oldtiden. Det gælder for eksempel hovedvej 11, som senere blev brugt af blandt andet studedrivere og siden er blevet kaldt Drivvejen. Den krydser Gredstedbro, og ved Drivvejen 3-4 km sydvest for Gredstedbro har arkæologerne fundet rester af landsbyen Nygårdstoft. Landsbyen er opkaldt efter den gård, der har ligget på stedet siden renæssancen. Den nuværende gård er opført i 1868.

 

Oldtidslandsbyen

Landsbyen lå på en lille forhøjning ud mod marskens fugtige enge. Forhøjningen beskyttede husene mod stormfloder, og marsken gav næring til dyrene og adgang til Vadehavet. De første spor efter landsbyen er fra stenalderen.

 

Arkæologerne har fundet syv huse på stedet. Husene var mellem 10 og 28 meter lange og op til 7 meter. Ved hjælp stolpehullernes placering kunne arkæologerne afgøre, at de to ældste huse stammede fra yngre stenalder eller ældre bronzealder, altså mellem 2800-1100 f.Kr. Husene var toskibede, det vil sige med en række bærende midtersøjler ned gennem dem. I et af husene lå en skubbekværn til at male korn med.

 

Med tiden blev husene erstattet af nye, og de fem andre huse stammede fra bronzealderen mellem 1700 og 500 f. Kr. Alle husene var treskibede, det vil sige med to rækker af søjler gennem husene. Ved tre af husene fandt man rester af væggenes forløb, og de huse blev dateret til sidste del af ældre bronzealder, ca. 1700-1100 f. Kr. De to andre huse stammede fra yngre bronzealder, ca. 1100-500 f.Kr. Desuden var der rester af vejspor, men ingen af dem kunne dateres til oldtiden, selv om andre dele af Drivvejen kan spores tilbage til den tid.

 

Vandforsyning og grubestegning

Ud over husene fandt arkæologerne fandt fire brønde, hvoraf én stammede fra yngre bronzealder. Da den brønd blev gravet ud, kunne man se, at bunden bestod af en egeholk, det vil sige en udhulet træstamme. De andre brønde var nyere, og i dem fandt arkæologerne en mønt fra 1771, et par lædersåler, en riskost og rester af keramik.

 

På bopladsen var der også keramikrester, kul fra ildstederne samt kogestensgruber, hvor man havde lavet mad. I bronzealderen spiste man mange forskellige kornsorter som byg, hirse og spelt, men også bær og frugter. Man holdt både svin, kvæg og får, som blev slagtet efter behov. Desuden kom den mad, man fangede selv: fisk, fugle og vildt.

 

En kogestensgrube er en primitiv ovn – eller datidens grill – og metoden kan stadig anbefales. Man gravede en fordybning i jorden og forede med store sten. Her lavede man et lille bål, og når bålet var brændt ned efter ca. tre timer, var stenene varme nok. Så pakkede man et stykke kød eller anden mad ind og lagde det ned på stenene. Derefter blev hullet dækket til med jord eller græstørv, og efter 2-4 timer (afhængigt af kødets størrelse) var stegen færdig og kunne graves op igen.

Skubbekværn fra Nygårdstoft. Foto: Sydvestjyske Museer.
Skubbekværn fra et af bronzealderhusene. Foto: Sydvestjyske Museer.

 

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt

Brøndene ved Nygårdstoft. Foto: Sydvestjyske Museer.
Brøndene ved Nygårdstoft.

Foto: Sydvestjyske Museer.