Kongeåslusen

Kongeåslusen ud mod Vadehavet. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv,Torben Meyer.

Stormfloderne

Kongeåslusen blev opført sammen med Ribediget 1911-1915. Forud for byggeriet var gået århundreder, hvor befolkningen levede i samspil med Vadehavet, men også i fare for stormfloderne.

Kongeåen leverede ferskvand til afgrøder og dyr, mens Vadehavet oversvømmede marsken med saltvand og næring til engene, hvor kreaturerne græssede. Saltvandet kunne dog også ødelægge afgrøderne, og stormfloderne kostede adskillige dyre- og menneskeliv.

Indtil Kongeåslusens og digets opførelse skete de to største stormfloder 11. oktober 1634 (vandstigning på 6,01 m) og 27. november 1825 (5,33 m). Ved orkanen 3. december 1999 steg vandstanden til 5,50 m, og kun det beskyttende dige forhindrede en katastrofe.

Slusens fordele

Kongeåen har et opland på 450 km2, og slusen skiller Kongeåens ferskvandssystem fra Vadehavets saltvand. Slusen dæmmer op for vandet, og de to vandsystemer har hver sit vandspejl.

Når det indvendige vandspejl (Kongeåen) står højere end det udvendige (Vadehavet), åbner slusen automatisk for at lede vandet ud i havet. Omvendt lukker slusen og beskytter Kongeåen, når Vadehavets vandspejl står højest.

Udledningen fra Kongeåen er så beskeden i forhold til havets udstrækning, at Vadehavets vandspejl ikke ændres væsentligt. Derimod påvirker mængden fra Vadehavet de indre åer mærkbart, og på den måde reguleres vandspejlene og mængden af ferskvand og saltvand.

Konstruktionen

I 1904 vedtog borgerne sammen med Hedeselskabet at bygge et dige med sluser fra Vester Vedsted til Store Darum. Arbejdet kostede 2 mio. kr., heraf kostede Kongeåslusen 160.000 kr. Siden blev diget forlænget mod syd.

Kongeåslusen er i alt 50 m lang. Lige som Vester Vedsted og Darum sluser er Kongeåslusen en selvregulerende afvandingssluse, mens Ribe Å har en kammersluse, som kan lede skibsfarten gennem portene.

Afvandingssluserne er udført som store betonrør overdækket med halvcirkelformede hvælvinger og lukket med træporte. Kongeåslusen har fem afvandingsløb. Ud mod havet er betonfladerne dækket af klinker, og et jernstigbord (en port) kan hejses ned som ekstra beskyttelse. Under storm eller stærk pålandsvind lukker sluseportene automatisk.

Digerne er bygget op af græstørv, og mod havsiden er de yderligere sikret af rishøfder og faskiner (afvandingsanlæg), der holder på jorden og leder vandet væk. Ved de store åer gennembryder sluserne diget, men derudover er der også indbygget mindre vandingskanaler, som kan overrisle engene

Tværsnit af Kongeåslusens konstruktion (øverst) og slusen med de fem afvandingsløb set forfra (nederst). Kilde: Fagbladet Ingeniøren 1912.

Digebørster og livet ved slusen

Det fysiske arbejde blev udført af arbejdsmænd kaldet digebørster. Arbejdsdagen var på 12 timer til 40-45 øre i timen, og der skulle 50 mand til byggeriet af Kongeåslusen. Hele diget beskæftigede 350-400 mand, som arbejdede i toholdsskift og hver uge vekslede mellem dag- og nathold.

Børsterne var danske, svenske, tyske og polske arbejdere. Deres tilstedeværelse skabte nogen uro, for ikke alle holdt sig ædru, men de arbejdede hårdt, og børstelivet var en livsstil. Til at sørge for ro og orden var der ansat linjebetjente, som var politibetjente aflønnet af bygningskonsortiet.

Ved byggepladsen lå et marketenderi, der sørgede for digebørsternes forplejning. Bestyrerparret hed Anders Peter Jensen og Anna Kirstine Petersen, og de fik 17. august 1913 sønnen Kongo Jensen, der, hvis man udtaler fornavnet på jysk, blev opkaldt efter sit fødested: Kong-o, nemlig Kongeåen ved Kongeåslusen.

Kirkebogen for Vilslev sogn med Kongo Jensen, der blev født ved Kongeåslusen. Kilde: Statens Arkiver.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt