Engvandingen ved Kongeåen

Kongeåen med engvandingskanaler omkring 1900. Kort- og Matrikelstyrelsen.

Engvandingsanlæggene
Kongeåen er et af de vandløb, som havde flest engvandingsanlæg. I sidste halvdel af 1800-tallet havde engvandingen stor betydning for landbruget. Hø og græs blev brugt til vinterfoder, og en tør sommer kunne ødelægge hele høsten. Ved at regulere engvandingen med kunstige anlæg blev produktionen mere stabil, og samtidig gav vandingen gav rent drikkevand til kreaturerne.

Engvandingsanlæggene var konstrueret således, at vandløbet blev stemmet op. Ved stemmeværket blev vandet holdt tilbage, og derfra førte flere kunstigt anlagte kanaler væk fra vandløbet og ud til markerne. Kanalerne kunne være flere kilometer lange. Nogle anlæg er omdannet til dambrug, men de fleste er nedlagt.

Da Ribediget og sluserne blev opført 1911-1915, kunne det salte havvand ikke længere skade afgrøderne. Engene bliver dog stadig oversvømmet, når Kongeåen løber over sine bredder efter megen nedbør, eller når Kongeåslusen er lukket på grund af storm.

Det Danske Hedeselskab
Engvandingsanlæggene blev ofte etableret med støtte fra Det Danske Hedeselskab. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 havde Danmark mistet store landbrugsarealer, men ingeniøren Enrico Mylius Dalgas (1828-1894) tog sammen med en række godsejere og embedsmænd initiativ til Hedeselskabet, som støttede opdyrkelsen af nyt landbrugsland på de store heder. Hedeselskabet uddannede konsulenter, der rejste rundt og rådgav lodsejerne og dermed bidrog til den lokale egnsudvikling.

Ud over engvandingsanlæggene støttede Hedeselskabet opdyrkelsen af heden i form af plantager og skovbrug med træer udvalgt efter jordbundsforholdene. Desuden involverede Hedeselskabet sig i merglingen, hvor den kalkholdige lerjord kunne forbedre de sure og sandede hedejorder.

Hedeselskabet bistod også med dræning og udretning af vandløb, så markerne blev lettere at dyrke. Siden er vandløbene flere steder ført tilbage til deres oprindelige forløb af hensyn til dyre- og plantelivet.

I dag beskæftiger HedeDanmark over 1000 medarbejdere og fokuserer på naturpleje, skovrejsning, have- og parkanlæg og åbne byrum.

Vilslev og Jedsted-Hillerup kanalinteressentselskaber
Ofte gik lodsejerne sammen i et andels- eller interessentselskab for at dele anlægs- og driftsudgifterne imellem sig. I 1879 stiftede lodsejerne i Vilslev- og Jedsted-Hillerup to selskaber med hver sin bestyrelse, der samarbejdede nord og syd for Kongeåen. De to selskaber havde ansat hver sin vandmand, som stod for driften.

Engene var inddelt i fenner (smalle jordstrimler) med forskellige ejere. Fennerne blev samlet i afdelinger, hvis størrelse svarede til en dags vanding.

Vandingen begyndte om foråret og skiftede hver uge mellem Vilslev og Jedsted-Hillerup. Ved hjælp af grøftevolde kunne vandet ledes ind eller ud fra fennerne, og lodsejeren fik besked om vandingsdatoen, så han kunne åbne og lukke volden.

Da Ribediget blev opført, forventede bønderne en bedre udnyttelse af marskengene, som blev merglet, kultiveret og sået med kløver og græsfrø. Nu gjorde vandingen dog mere skade end gavn, og den blev begrænset til brug for kreaturerne. Kanalerne var dyre at vedligeholde, og da saltvandet ikke længere udgjorde en trussel, var det billigere og lettere at grave ferskvandsbrønde. Gradvist blev engvandingskanalerne nedlagt, og i 1965 lukkede Vilslev og Jedsted-Hillerup kanalinteressentselskaber.


Engene ved Kongeåen i dag. Opdelingen i fenner og de små engvandingskanaler er stadig tydelige. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt