Skodborg-Københoved vandingskanal

Skodborg-Københoved vandingskanal var det først vandingsanlæg ved Kongeåen. Foreningen bag anlæget blev oprettet 8. februar 1870. Det bestod af landmænd i Skodborg og Skrave sogne, som havde enge ned til Kongeåen. Samme år købte foreningen Knag Mølle eller rettere stemmeretten til brug for vandingskanalen. Møllen interesserede dem ikke. Den blev forpagtet bort.

 

Planlægning af et vandingsanlæg tog tid. Først i september 1874 havde man et projekt klar. Det blev Det Danske Hedeselskab ved Enrico Dalgas, som stod for byggeriet af anlægget. Et interessentskab blev oprettet. Det omfattede 17 lodsejere, som i fællesskab finansierede gravningen af hovedkanalen med bikanaler samt opførelse af broer ved de to offentlige veje. Tude, broer og øvrige anlæg på den enkelte lodsejers eng blev betalt af engens ejer. 

   

Kanalens vandindtag skete ved Knag Mølles stemmeværk. Derefter løb den under møllen og ind i engene syd for Kongeåen. Kanalen endte vest for Københoved. Tre lodsejeres enge stødte ikke umiddelbart op til hovedkanalen, så til disse enge blev der anlagt bikanaler. Engene blev vandet efter tur med vand fra kanalen. Vandingen skete kun i bestemte perioder af året.

 

I 1920 besluttede Skodborg-Københoved Engforening at sælge Knag Mølle. Ved salget betingede man sig ret til den vandmængde, som var nødvendig for at kunne vande medlemmernes enge. I skødet sikrede man sig, at mølleren vedligeholdt og passede stemmeværket, ligesom engforeningen sikrede sig forkøbsret til møllen.

 

Engvandingen ophørte i 1961 og interessentskabet blev opløst. Den enkelte lodsejer stod selv for fjernelse af anlægget på egen jord, mens Haderslev Amtsråd overtog ansvaret for broen under Haderslevvej. Skrave Sogneråd overtog ansvaret for broen under Frihedsvejen. Mange steder undervejs på jeres tur vil I møde spor efter engvandingsanlæg.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov