Præsten Knud Lang og godsejeren Margrethe von Rosenørn

Mindesten over Knud Lang og udskiftningen i Vilslev. Foto: Charlotte Lindhardt.

Landboreformerne

Noget af det, der har præget vores landskab og produktionsmåde mest, er landboreformerne og udskiftningen. I Vilslev står en mindesten over sognepræsten Knud Lang, som sammen med Margrethe von Rosenørn på herregården Riber Kjærgaard sørgede for, at Vilslev sogn blev udskiftet, så bønderne fik selveje.

Hidtil havde bønderne været samlet i lovpligtige landsbyfællesskaber. Alle skulle have samme mængde jord, både god og dårlig, og derfor kunne en bonde have over 60 små lodder fordelt efter jordtype forskellige steder i sognet.

Efter landbrugskrise i 1730’erne og kvægpest i 1740’erne opfordrede regeringen til at forbedre produktiviteten og efterlyste gode idéer. Dermed startede landboreformerne. Blandt de vigtigste var ophævelsen af det tvungne landsbyfællesskab 1758-1760 og stavnsbåndet i 1788. Stavnsbåndet var blevet indført i 1733 og bandt fæstebønderne til deres hjemstavn indtil deres 40. år. Gradvist fik fæstebønderne bedre forhold, og i 1919 blev fæstevæsenet helt ophævet.


Landsbyen Vilslev blev udskiftet af præsten Knud Lang og godsejerfruen Margrethe von Rosenørn. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Margrethe von Rosenørn (1715-1786)

Margrethe von Rosenørn var en lydhør og handlekraftig godsejer. Hun blev gift som 17-årig med den 16 år ældre Christoffer von Gersdorff til Riber Kjærgaard i Hunderup sogn. Da hun som 33-årig blev enke, havde hun født 12 børn, hvoraf 10 nåede voksenalderen.

Christoffer von Gersdorff havde arvet herregården efter sine forældre, og ved hans død overtog Margrethe von Rosenørn gården. Hun drev herregården i 38 år og efterlod den til sønnen, Frederik von Gersdorff. Siden 1949 har Riber Kjærgaard været landbrugsskole.

Knud Lang (1718-1781)

Knud Lang var af præsteslægt og blev student fra Ribe Latinskole i 1735, hvor han senere underviste. I 1744 blev han gift med Anna Maria Nielsdatter og blev sognepræst i Vilslev.

Knud Lang var meget engageret i landbrugsdrift og økonomiske forhold, og i 1760 skrev han en afhandling om forslag til udskiftning i Jylland og på Sjælland. Afhandlingen blev trykt i statens landbrugsøkonomiske magasin, og Knud Lang blev belønnet med en guldmedalje. Samme år blev landsbyfællesskabet i Jylland ophævet ved lov. Det gav ham mod til at prøve teorien af i praksis.

Udskiftningen i Vilslev

Knud Lang henvendte sig til Margrethe von Rosenørn med en plan for udskiftning af Vilslev by, hvor hun ejede 28 gårde. De øvrige gårde var en halvgård under Ribe Domkirke samt seks selvejergårde. Alle parter blev enige om udskiftningen, og 1764-1766 blev gårdenes ejendoms- og jordværdi vurderet, og jorden blev omfordelt.

Knud Lang regnede ud, at gennemsnittet for en velfungerende gård var lidt over seks tønder hartkorn, og det blev målet for alle gårdene. Tidligere havde hver bonde dyrket 8-12 stykker ager og over 60 stykker eng fordelt efter jordbundsforhold og udbytte. Fremover kunne hver bonde nøjes med at dyrke fire-fem jordlodder, som varierede i størrelse, men gav samme udbytte i hartkorn, og driften blev mere effektiv.

Præsten og godsejerfruen forbedrede også fæstebøndernes vilkår. På mindestenen står, at fæstevæsenet ophørte i 1772, men i realiteten var den frie ejendomsret i Vilslev og Hunderup sogne først gennemført ved Margrethe von Rosenørns død. Under alle omstændigheder var præsten og godsejerfruen fremsynede og sikrede bedre vilkår for bønderne og landbruget.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt