Pragtvandnymfe
- De smukkeste vandnymfer
Pragtvandnymferne er vores største og mest iøjnefaldende vandnymfearter. Vandnymfer og guldsmedes smukke farver består af to forskellige typer: Pigmentfarver der findes i cellerne under yderhuden og strukturfarver, der findes i yderhuden. Der er især strukturfarverne, der giver pragtvandnymferne deres smukke metallisk skinnende grønne, blå og kobberfarvede nuancer.
Vandnymfehanner lokker hunner med parringsdans
I parringstidenhar forsvarer pragtvandnymfehannerne deres territorium mod indtrængende hanner. To hanner kan udkæmpe rituelle slagsmål hvor vingernes bevægelse og farve spiller en væsentlig rolle. Kommer der en hun ind i hannens territorium, vil han åbne vingerne og løfte bagkroppen så de tre yderste led på bagkroppen er synlige. Her findes nemlig farvenuancer, der er forskellige fra art til art. Viser hunnen interesse, vil han opføre en særlig parringsdans med for hende, der foregår med hurtigt svirrende vingeslag.
Parringshjul og æglægning
Efter parringsdansen kommer selve parringen, der foregår ved at hannen med sin bagkrop griber fat om hunnens forkrop (nakke). Derefter flyver de rundt som en ”tandem” et stykke tid. Hunnen bøjer derefter sin bagkrop op til de forreste led af hannens bagkrop, hvor hannen har anbragt sin sæd. Nu danner de to et ”parringshjul”. Guldsmede kan lave lignende parringshjul i luften, men vandnymfer sidder som regel stille i plantevæksten mens parringen foregår. Efter parringen vogter hannen over hunnen, mens hun lægger sine æg ved at bore dem ind i vandplanter. Æggene klækkes på få uger, men larven kan leve i vandet i 2-3 år før den forvandles til den voksne vandnymfe. Den voksne vandnymfe lever kun få uger.
Fakta
Der findes to arter af pragtvandnymfer herhjemme; blåvinget og blåbåndet pragtvandnymfe. Hos blåvinget pragtvandnymfe har hannen helt blå metalskinnende vinger og hos blåbåndet pragtvandnymfe har hannen et bredt blåt tværbånd på vingen. Hunnerne hos begge arter har gennemsigtige vinger med brunt eller grønligt skær. Begge arter er 45-48 mm lange og har et vingefang på 60-70 mm. Blåvinget pragtvandnymfe har bredere og mørkere vinger og virker derfor større end blåbåndet pragtvandnymfe. Begge arter lever ved rene iltrige vandløb og langs Kongeåen er blåbåndet pragtvandnymfe mest almindelig. De lever af insekter og jager ofte flyvende insekter som døgnfluer og slørvinger.
