Københoved Mergelleje

Vest for Københoved ligger to kæmpekratere, ét på hver side af vejen til Foldingbro.  De er omkring ti meter dybe og dækker tilsammen knap 6,5 hektar, hvilket svarer til 10-11 fodboldbaner. 

 

Kraterne er menneskeskabte. Her lå fra 1912 til 1932 Jyllands formentlig største mergelleje og Skrave Sogns største arbejdsplads. Mergelen blev kørt ud til landmænd både nord og syd for Kongeåen. Syd for åen leverede lejet mergel fra Lintrup i vest til Skudstrup i øst, nord for åen fra Vamdrup, Lunderskov og Jordrup i øst til Føvling i vest.

 

Mergeleventyret i Københoved var intens, men kortvarigt. Det startede med Jens Nikolas Østergaards køb af Brogård i 1907. Han købte gården, fordi han viste, at der fandtes mergel i jorden. 

 

Mergel er en kalkholdig art ler, som tidligere blev anvendt til jordforbedring. Jens Nikolas Østergaard fik såvel de tyske myndigheder som Det Danske Hedeselskab til at undersøge lejets udstrækning og mergelens kvalitet. Forekomsten var stor, og kvaliteten var god. Han stod ikke selv for udvindingen af mergelen, men solgte udvindingsrettighederne til mergelselskaber. 

 

Flere forskellige mergelselskaber har opereret i lejet. Det første var Mergelverband Kjöbenhoved,som gravede mergel i Københoved fra 1912 til 1914. Forbundet bestod af landmænd fra kommunerne Langetved, Københoved, Skodborg, Hjerting, Lintrup, Mejlby og Dover. 

 

Selskabet hyrede en entreprenør til at forestå arbejdet. Han benyttede hovedsagelig polske arbejdere fra Galizien. Mergellejet summede af aktivitet. Omkring 100 mand arbejdede i lejet fra tidligt forår til sent efterår. Om vinteren rejste de hjem til Polen. 

 

De polske arbejdere tilbragte stort set al deres tid i lejet. De boede i en stor barak på stedet, og en kantine sørgede for deres forplejning. Udkørslen af mergelen skete med mergelbane, som er en smalsporet jernbane.  

 

Mergellejerne i Københoved, maj 1925.
Foto: Det Kongelige Bibliotek.
 

I 1914 overtog Vejen-Brørup Mergelselskab mergellejet i Københoved. Selskabet var stiftet den 4. november 1911 på Hansens Hotel i Vejen, og i 1912 skrev Hedeselskabet på selskabets vegne kontrakt med den tyske entreprenør i Københoved om leverance af mergel til bønder nord for grænsen. 

 

Udkørslen startede i foråret 1914, men stoppede brat med udbruddet af første verdenskrig den 1. august. Grænsen blev øjeblikkeligt lukket, og jernbanebroen over Kongeåen revet ned. De polske arbejdere forlod hurtigt stedet. De var blevet indkaldt til tysk krigstjeneste. Entreprenøren havde kun nået at levere omkring en tredjedel af den aftalte mergelmængde på 82.453 kubikmeter.

 

Udkørslen blev først genoptaget i 1922. Organisationen blev en anden. Vejen-Brørup Mergelselskab skulle nu selv stille med materiel og mandskab til gravning af mergel, mens entreprenøren kun skulle stå for udkørslen af samme. Den tyske entreprenør stoppede og blev erstattet af entreprenørfirmaet Svendsen & Kjær. 

 

Vejen-Brørup Mergelselskab opererede i lejet fra 1922 til 1926. De nåede at udvinde 248.000 kubikmeter mergel og 10.000 hektar landbrugsjord nord for Kongeåen blev merglet. 

 

Der var beskæftiget omkring 80 mand i lejet. Arbejdsstyrken bestod af en blanding af lokale landarbejdere og mergelbørster. Udkørslen skete med mergelbane. Selskabet havde sin egen jernbanebro over Kongeåen.

 

Produktionen i lejet blev genoptaget i 1930 af Skodborg Omegns Mergelselskab. Udkørslen skete denne gang med lastbiler. Selskabet virkede kun i kort tid, og i 1932 var det uigenkaldeligt slut med at grave mergel i Københoved.

 

 

Tybjerg, Bjarne: Historien om eventyret ved Kongeåen, I Historisk Årbog for Rødding-egnen 2003. 

Hansen, Bent: Mergelselskaber omkring Københoved Mergelleje, I Tipvognen, Hede-lands Veteranbane 2.10, s. 14-24 og 3.10, s. 10-19.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, Museumsinspektør, Museet på Sønderskov

Boygård, Københoved