Knag Mølle

Knag Mølle er bygget omkring 1780 af ejeren til den nærliggende Lundsgård. Møllen var oprindeligt en kornmølle, men blev i 1830'erne omdannet til en benmelsmølle, deraf navnet Knag Mølle. Efter tre årtier blev møllen igen kornmølle. 

 

Knag Mølle er en lille oplandsmølle, som kun malede korn for de omkringliggende bønder. Møllen har altid haft et stort underfaldshjul. Såvel hjul som mølleværk er bevaret. Mølle og bolig ligger under samme tag. Huset er opført i bindingsværk med halvalmet stråtag.

  

Knag Mølle blev i løbet af 1830'erne ombygget til benmelsmølle. Kornkværnen blev erstattet af stamper til knusning af dyreknogler. Landbruget var i stigende grad begyndt at anvende handelsgødning som supplement til naturgødning. På især de magre og sandede jorde var der et stort behov for tilførsel af næring i form af kalciumfosfat og salpeter. Kalciumfosfat fandtes i dyreknogler.  

 

Knag Mølle havde en række opkøbere ansat, som købte dyreknogler hos omegnens husmødre. Hjemme på møllen blev knoglerne forvandlet til benmel, som blev solgt som gødning eller dyrefoder. Produktionen var begrænset. Knag Mølle forarbejdede omkring 1844 cirka otte tons dyreknogler om året. 

 

Efter tre årtiers virke som benmelsmølle blev Knag Mølle igen ombygget til kornmølle med kværne, sigte og hånddrevet hejseværk. Møllen malede for sidste gang i 1952, men den kan stadig køre.

 

 

Stemmeværket blev ikke kun anvendt af Knag Mølle. På den nordre åbred, vis a vis Knag Mølle, lå i 1800-tallet en stampemølle til behandling af klæde. Stampemøllen blev brugt af såvel nørrejyder som sønderjyder. Trafikken til stampemøllen var baggrunden for, at der i 1864 blev oprettet et anmeldelsessted ved Knag Mølle. 

 

Stemmeværket blev desuden anvendt til ålefiskeri. I dag er der intet spor at finde efter hverken stampemøllen eller ålegården.    

 

Stemmeretten og retten til brug af åens vand var så vigtig en naturressource, at den kunne værdisættes og sælges. Knag Mølle med jordtilliggende blev i 1870 solgt til Skodborg-Københoved Engforening. Det var stemmeretten og retten til vand, som Skodborg-Københoved Engforening købte. Driften af møllen overlod foreningen til andre. 

 

En engvandingsanlæg med udgangspunkt i stemmeværket blev anlagt. Det gik fra Knag Mølle til vest for Københoved. I 1920 solgte Skodborg-Københoved igen møllen med den tilhørende jord. Med i købet fulgte den del af åens vand, som havde frit løb i åen, mens Skodborg-Københoved Engforening beholdt retten til den vandpart, som foreningen havde ret til at optage i åen.

 
Knag Mølle, 1917. Broen var ejet af møllen og passerende skulle betale bropenge til mølleren

Knag Mølle er enestående kulturhistorisk set og derfor bygningsfredet. Fredningen omfatter foruden selve bygningen, det store underfaldshjul og mølleværket, også Knagmøllebroen med det karakteristiske røde rækværk og de to til- og afløbshuller til henholdsvis vandingskanal og møllehjul. 

 

Tilstedeværelsen af både mølleri og engvandingsanlæg fortæller en meget vigtig historie om udnyttelse af det givne naturgrundlag. Bemærk at engvandingskanalen løber ind under møllen, hvilket er højst usædvanligt. 

 

 

Lampe, Jens Kongsted: Knågmøllen ved Kongeåen. I Sønderjysk Månedsskrift nr. 9, 1993.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov