Det Junkerske Stemmeværk

Det Junkerske Stemmeværk har gennem tiderne været anvendt til forskellige formål. Fra 1600-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet lå her en ålegård. Derefter tog Kongeåens største vandingsanlæg, Lintrup-Hygum Vandingskanal og Sønderskov-Tobøl Vandingskanal, vand ind fra stemmeværket. Da vandingskanalerne blev nedlagt i 1950'erne overtog Kongeåens Dambrug stemmeværket.

 

Sønderskov-Tobøl Vandingskanal var langt den dyreste at anlægge. Årsagen var, at kanalen skulle føres under tre vandløb og fire offentlige veje. Broer og underføringer var dyre at anlægge. Første gang kanalselskabet søgte om tilladelse til at anlægge kanalen, sagde myndighederne nej. Den ville blive alt for kostbar at anlægge. 

 

Anden gang selskabet søgte fik det myndighedernes tilladelse til at anlægge kanalen. Myndighederne fik ret med hensyn til økonomien. Anlægsudgifterne overskred budgettet med 35 %. Kanalen blev finansieret med et lån fra den danske stat.

 

En række lodsejere langs Kongeåens sydlige bred havde i 1885 købt Det Junkerske Stemmeværk af ejeren til gården Egeriis i Malt Sogn. Han havde anvendt stemmeværket til en ålegård. Nu skulle det til tjene til vandindtag for en kommende vandingskanal. Ejeren af gården slap dog ikke stemmeværket helt. Han forbeholdt sig ret til fiskeri i ålegårdens friunderløb. 

 

Lintrup-Hygum Vandingskanal blev i de kommende år anlagt med et billigt lån fra den preussiske stat. Lodsejerne på Kongeåens nordre bred protesterede over anlæggelsen af Lintrup-Hygum Vandingskanal. De mente, at den ville skade deres enge. 

 

En international kommission blev nedsat bestående af repræsentanter fra henholdsvis Danmark og Preussen.  Kommissionen gav lodsejerne delvis ret og tildelte dem en ringe kompensation for forringelse af deres enge. Sølle 190 kr. årligt til fordeling mellem 70 lodsejere. Til gengæld slog kommissionen fast, at ejerne på den nordlige bred havde ret til at anlægge et tilsvarende vandingsanlæg nord for åen.

 

Retten til at anlægge et vandingsanlæg nord for åen benyttede de nordlige bredejere sig af i december 1894, hvor de besluttede at anlægge Sønderskov-Tobøl Vandingskanal. 

 

Anlægget var projekteret af Det Danske Hedeselskab og byggede på et samarbejde med Lintrup-Hygum Vandingskanal om Det Junkerske Stemmeværk. Sønderskov-Tobøl Vandingskanal købte simpelthen halvdelen af stemmeværket. De to selskaber enedes derefter både om Kongeåens vand og om driften af Det Junkerske Stemmeværk.

 

Arbejdet med at anlægge vandingskanalen gik i gang i foråret 1898. Arbejdet blev overgivet til to entreprenører fra Vejle. De havde i perioder over 100 mand beskæftiget med at grave kanalen, anlægge broer og underløb.  

Vandingskanalen omfattede 73 lodsejere. Den vandede 125,5 tønder land eng og 115,2 tønder land ager.

 

I 1947 blev spørgsmålet om kanalens nedlæggelse rejst for første gang, men lodsejerne kunne ikke blive enige. Mange lodsejere vandede endnu deres enge med vand fra kanalen. Fem år senere kunne de til gengæld blive enige om at nedlægge vandingskanalen. På det tidspunkt vandede kanalen jord for 55 lodsejere.

 

Lintrup-Hygum Vandingskanal overtog det junkerske stemmeværk som eneejer. De sydlige bredejere ønskede endnu ikke at nedlægge deres kanal. Omkring 70 lodsejere vandede stadig deres enge med vand fra kanalen.

 

Forfatter: Linda Klitmøller, museumsinspektør, Museet på Sønderskov