Kongemorderen Sorte Plov

Plovshøj ved Plougstrup. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Erik II Emune

Emune betyder mindeværdig, og selv om Erik Emune (o. 1090-1137) kun var konge i tre år, blev hans eftermæle netop mindeværdigt på godt og ondt. Erik Emune var søn af Erik Ejegod og en ukendt frille (elskerinde), og han blev konge i en tid med heftige kampe om tronen.

I 1134 kæmpede to fraktioner om kronen: Kong Niels mod nevøen Erik Emune. Ved Slaget ved Fodevig i Skåne i 1134 tabte Niels, hans søn Magnus samt Erik Emunes bror Harald Kesja til Erik Emune. Niels flygtede til Slesvig, hvor borgerne slog ham ihjel. Magnus var død under slaget, og Harald Kesja flygtede til Norge. Dermed var vejen banet for en ny konge, og Erik Emune blev til Erik II.

Regeringstiden blev præget af stridigheder, hvor nogle så kongen som en stærk leder, mens andre opfattede ham som en tyran. Erik Emune grundlagde Ringsted Kloster, og han angreb med held sørøvere på Rügen i Nordtyskland. Han lod dog også sine to nevøer, Harald Kesjas sønner, drukne i Slien, og i 1137 forsøgte han forgæves at erobre Norge. Efter hans død overtog lillebroderen Erik III Lam, og der fulgte nogle år med fred.

Hirdmanden Sorte Plov og kongemordet

Der findes flere udgaver af historien om mordet på Erik Emune. Fælles for dem er, at gerningsmanden var Sorte Plov, som var herremand og kongens hirdmand, altså en del af kongens følge og livvagt. Alle formoder også, at Sorte Plov stammede fra Plougstrup sogn.

I én version blev Erik Emune dræbt i sensommeren 1137 på et tingsted. Her var Sorte Plov mødt op, fordi han var stævnet af en af sine bønder, og da kongen dømte til bondens fordel, blev Sorte Plov så vred, at han greb sit spyd og borede det igennem kongen.

I en anden version dræbte han kongen for at hævne sin far, som Erik Emune havde ladet dræbe efter en uoverensstemmelse.

En tredje version hævder, at Sorte Plov dræbte kongen på vej tilbage fra det mislykkede felttog til Norge.

Sikkert er det dog, at Erik Emune blev dræbt i 1137 og blev begravet i Ribe Domkirke.

Sorte Plovs skæbne er uvis. Måske blev han dræbt i 1151 eller 1152 efter ordre fra den nye konge, Svend III Grathe. Han var uægte søn af Erik Emune og konge 1146-1147. Det er også muligt, at Sorte Plov blev taget til fange af Svend Grathe i Nordfriesland i 1151, men slap væk med livet i behold.

Plougstrup, Sortehøj og Plovstrup

Plougstrup betyder enten Plougs (Plovs) udflyttergård eller udflytterbebyggelsen, hvor der bruges plov. Ifølge myten skulle Sorte Plov være begravet i Plovshøj, og han skulle have lagt navn til den tidligere hovedgård Plougstrup eller Plougsgaard.

Gravhøjene Sortehøj og Plovshøj ligger i et område med adskillige andre høje og bopladser fra bronzealderen i et bredt bælte nord for Kongeåen. Om Sortehøj er Sorte Plovs gravsted er usikkert, men næppe sandsynligt, da han døde i kristen tid og ville have fået en form for kristen begravelse, selv om han var kongemorder.

Sortehøj ved Plougstrup. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt