De vestjyske tufstenskirker

Vilslev Kirke er bygget af tufsten. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Tufsten fra Rhinområdet

De første danske kirker blev bygget af træ, men i 1100-1200-tallet begyndte stenkirkerne at vinde frem. Vestjylland har ikke mange naturlige forekomster af sten, og derfor måtte byggematerialerne importeres. Her var det naturligt at bruge søvejen til de tunge materialer, og i Sydvestjylland importerede man tufsten via Tyskland og Holland.

Tuf er lyst, porøst og let at bearbejde. Det består af hærdet vulkanaske og vulkanstøv, og tufsten findes i store mængder i bl.a. Italien og omkring floderne Elben og Rhinen.

Tufstenene blev sejlet op langs Vadehavskysten, Kongeåen og andre større vandløb, og i Danmark blev 55 kirker helt eller delvist bygget af tuf, og langt de fleste findes i Sydvestjylland. Byggeriet af en landsbykirke krævede 10-15 skibsladninger med tuf. Middelalderens handelsskibe kunne laste mellem 15 og 20 tons.

Jernved Kirke. Foto: Charlotte Lindhardt.

Fra Rhinen til Kongeåen

Tufstenene blev hugget ud i store stenbrud og fragtet ad søvejen til nærmeste havn eller ladeplads. Her blev stenene læsset på vogne, som kørte til byggepladsen.

Vi ved ikke, hvordan transporterne blev aftalt, men mængden af danske tufstenskirker tyder på organiserede handelsforbindelser. To af udskibningsstederne var de hollandske byer Deventer ved floden Ijssel og Utrecht ved Lek.

Middelalderens store fragtskibe var kogger, og i Hviding Kirke, som ligger sydvest for Ribe og er bygget af tuf, findes et kalkmaleri, som forestiller netop en kogge.

Langs Vadehavskysten og åerne lå en række små, naturlige havne og ladepladser. Ud for Ribe lå Hviding Nakke til de større skibe, der ikke kunne sejle ind ad Ribe Å. Desuden har man i Kongeåen ved Gredstedbro fundet rester af et skib fra 600-tallet. Skibet var et rofartøj, men beregnet til varer, og det viser, at sejlads op ad Kongeåen – og andre åer – har fundet sted igennem århundreder.

Hjortlund Kirke er også bygget af tufsten. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

De sydvestjyske tufstenskirker

Kirkernes alder kan fastsættes ret præcist. Tagkonstruktionerne stammer som regel fra dengang, kirken blev bygget, og ved hjælp af årringedatering har man fundet ud af, at alle de danske tufstenskirker stammer fra ca. 1175-1250. Af de 55 danske tufstenskirker findes endnu 50. I Holland og Tyskland blev tufsten også brugt til andre byggerier, men i Danmark kender man kun ét andet byggeri af tuf, nemlig Ribebispens gård i Lustrup syd for Ribe.

Den største danske tufstenskirke er Ribe Domkirke. Langs Kongeåen findes Vilslev, Jernved, Kalvslund, Hjortlund og Føvling kirker, men hvis man bevæger sig op langs Vadehavskysten, Ribe Å, Sneum Å og Varde Å, kan man tilføje flere tufstenskirker, bl.a. Hviding, Sneum, Tjæreborg, Billum, Hostrup og Janderup. Langs den sønderjyske Vadehavsdel er kirkerne i Brøns, Ballum, Emmerlev og Højer helt eller delvist af tuf. Ud over de 55 danske tufstenskirker findes 25 tufstenskirker i Slesvig – det gamle danske land.

Kalvslund Kirke. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt