Maltstenen

– en runesten fra vikingetiden

 
Mellem Skibelund og Københoved blev der i 1987 fundet en runesten med en lang og kryptisk indskrift. Den blev opdaget i forbindelse med årets forårspløjning, hvor man besluttede at fjerne en stenblok i muldjorden, der længe havde ligget i vejen for markarbejdet. 

 

Det var planen at køre stenen væk fra marken og læsse den udover skrænten ned til Kongeåen. Men undervejs trillede den om på siden, og til syne kom 153 runetegn og et indridset mandshovede. Pløjeprojektet blev indstillet, og oldgranskere blev tilkaldt.

 

Maltstenen er af lagdelt rødlig gnejs med en højde på 2,30 m og en vægt på 3,50 tons. Den har en plan bredside, hvor runerne er hugget ind i. Sandsynligvis repræsenterer Maltstenen et minde over en afdød person fra lokalområdet. 

 

Teksten består af vandrette og lodrette skriftbånd, og indholdet har en indforstået, gådefuld og magisk karakter med referencer til nordisk mytologi. Der er tale om en af de længste og mærkværdigste indskrifter, der er fundet på sten i Danmark. 

 

Runologernes diskussion om, hvordan teksten eksakt skal tydes og tolkes, er endnu ikke afsluttet. Der er dog enighed om, at Maltstenen blev runeristet og opstillet engang i 800-tallet, hvilket vil sige i tidlig vikingetid.

 

Oversat lyder teksten på Maltstenen omtrent som følgende: 

 

”Således har indskriften en indskrift i sig. Hvem er deri? Den ældste af guderne Vefrødr. Han gjorde øl efter sin elskede far. Kolfinn placerede deri glædesruner og evighedsruner. Enhver mand der bliver stiv af frost, dækkes af isslag. Tyr Tyr Tyr. Ud ud ud. Øjeblikkelig går den, som er vanskelig at jage bort, ud som en tomsing”

 

 

Der er foretaget udgravninger ved fundstedet for Maltstenen. Her blev det konstateret, at runestenen har stået på samme sted, hvor den havde ligget i århundreder. Den stod på en 3,5 m høj terrasse på den nordlige side af Kongeåen, hvor afstanden til selve åløbet blot var 70 m. 

 

Maltstenen har tilsyneladende stået med ryggen til åen. Omkring 4 meter øst for stenen blev sporene efter en nord-syd-gående hulvej fundet. Den har ført direkte ned til åen og eksisterede sandsynligvis samtidigt med runestenens oprejste fase. 

 

De vejfarende nordfra har således set og læst indskriften på Maltstenen, kort før de skulle passere Kongeåen. Her har der sikkert været en bro eller et vadested. 300 meter øst herfor er der registreret brolignende fundamenter i form af store sten og nedrammede pæle.

 

I løbet af middelalderen, efter kristendommens indførelse, er Maltstenen blevet omstyrtet så skriften vendte nedad. I mange tilfælde er runesten i Norden fundet med skriftsiden skjult, hvilket må tolkes som et ønske om at uskadeliggøre de hedenske kræfter.

 

Maltrunestenen er udstillet i Sønderskovs hovedbygning på Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup.

 

 

Svend Aage Knudsen 1991. Runestenen fra Malt sogn nu på museum. Mark og Montre 1991, s. 3-23.

Karen Thuesen 1990. Maltstenen. En runologisk undersøgelse af den sydjyske Maltindskrift. Københavns Universitet.