Vandtransporten - Kongeåen og Vadehavet

Kongeåens udløb i Vadehavet. Foto: Torben Meyer.

Handel og varetransport

Der har været handel til lands og til vands siden oldtiden, og de vigtigste vestjyske handelsforbindelser var landene omkring Nordsøen og ned langs Vadehavskysten.

Blandt de danske eksportprodukter var heste (1200-1300-tallet), jydepotter fra Midtjylland (1500-1900-tallet), kniplinger fra Tønder (1600-1800-tallet) og stude (1400-1800-tallet).

Tufsten til 1100-1200-tallets sydvestjyske kirkebyggerier var en af de første tunge importvarer, som blev sejlet op. Siden fulgte klæde, hollandske vægfliser og andre luksusvarer fra Tyskland og Holland samt jern og tømmer fra Norge. I 1600-1700-tallet blev guld og sølv fra Tyskland forarbejdet af sølvsmede i byer som Tønder, Ribe og Varde, hvorefter de færdige produkter blev solgt videre til kunder i ind- og udland.

Overfartssteder og ladepladser

Kongeåen er ca. 10 m bred og 1,5 m dyb, og derfor kunne mindre skibe sejle op langs åen – eller over. For eksempel viser stednavnene Fermstoft og Fermstoft Fælled i Kalvslund sogn, at der har været en lille færge eller pram på stedet, for ’ferm’ er en sammentrækning af færgemand.

Der er ikke med sikkerhed fundet nogle ladepladser op langs Kongeåen. Måske har der ligget en ladeplads ved Vilslev, hvor en lille vikingeboplads lå ud til åen. Gredstedbro blev også tidligt et handels- og overfartssted, og Gredstedbroskibet er fundet her, men det præcise fundsted og en eventuel ladeplads kender man ikke.

Op langs Vadehavskysten var der flere ladepladser. Hviding Nakke ved Ribe, Skibbroen i Ribe, Roborghus ved Tjæreborg, Hjerting nord for Esbjerg og Janderup ved Varde Å har været i brug til forskellige tider, og før Esbjerg Havn blev anlagt i 1868, var Hjerting den største havn på Jyllands vestkyst. Desuden havde Fanø i 1800-tallet en af landets største handelsflåder med skibe, der sejlede ud over hele verden.

Kongeåens direkte adgang til Vadehavet blev lukket med opførelsen af Ribediget og Kongeåslusen 1911-1915, og nu besejles Kongeåen kun af kanoer, kajakker og småbåde.

Overfarten over de større åer skete ved hjælp af små pramme og både. Her er det færgeoverfarten ved Tarphage ved Varde Å i 1941. Foto: Ukendt.

Skibstyperne

Fælles for alle skibene, der har besejlet åerne og Vadehavet, er, at de var fladbundede. Fra 600-tallet har man fundet resterne af et skib ved Gredstedbro. Det var et roskib, 20-25 m langt og stort nok til havsejlads, men med en flad køl, så det kunne sejle på de store åer.

I Hviding Kirke findes et kalkmaleri af en kogge, en bred og fladbundet skibstype fra middelalderen. Skibet stammede fra den frisiske del af Vadehavsområdet og havde høje sider. Det kunne bære en stor og tung last, og derfor blev skibet brugt af hansestæderne til varer som sild, korn og tømmer.

Smakken, et to- eller tremastet fiskeri- og handelsfartøj fra Holland, var i brug fra 1400-1500-tallet og til sidst i 1700-tallet. Smakken blev brugt som handelsskib, og de største skibe nåede helt til Portugal og England.

I 1800-tallet var everten meget populær. Den kunne stå på bunden ved ebbe og blev brugt til både flod- og kystsejlads, men var også velegnet til langfart til Norge og Sverige.

I dag foregår varetransport til havs på containerskibe, der kun kan gå ind til de store industrihavne.

Johanne Dan ved Ribe er en kopi af de fladbundede everter, der besejlede Vadehavet og de større åer. Foto: Charlotte Lindhardt.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt