Landtransporten - fra Drivvejen til hovedvej 11

Den vestjyske handelsvej

Siden oldtiden har Gredstedbro ved Kongeåen været et centralt knudepunkt for handelsruten Drivvejen, der gik fra Oddesund og Holstebro mod Ribe og videre til markederne i Tyskland.

Igennem århundrederne blev handelsvarer fragtet – eller drevet, hvis det var dyr – ned ad Drivvejen og solgt på markederne mod syd.

Drivvejen blev til en hovedvej, som blev anlagt i 1840’erne og 1850’erne. Vestjylland havde tætte handelsforbindelser til Holland, England og Tyskland, men da dampskibsfarten og jernbanedriften vandt frem i 1870’erne, forsvandt de små handelstransporter gradvist.

Nu er hovedvej 11 rettet ud og har fået omfartsveje og rundkørsler. Før da skal man forestille sig gående, ridende og kørende vandrere og handelsfolk på et bredt tracé af hjulspor gennem de jyske heder og marskområder.

På Videnskabernes Selskabs Kort fra 1804 kan man se Drivvejens forløb igennem Ribe og op til, hvor den krydser Kongeåen. Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen.

Handelsvarerne

I 1200-tallet var heste en af de største jyske eksportvarer. Det var ikke brugsheste, men pragtheste, som blev solgt til fyrster og adelige i Europa. Fra Ribes toldregnskaber ved vi, at hestetolden i Ribe i året 1231 indkasserede 350 mark, som svarer til ca. 8400 heste.

I 1400-tallet tog studehandelen over, og indtil sidst i 1800-tallet vandrede flere tusind stude hvert år ned ad Drivvejen. Studedrifterne blev ledet af store drenge og mænd, der gik ved siden af dyrene. Da studehandelen var på sit højeste, passerede 50-60.000 stude Ribe hvert år.

Andre levende handelsvarer, der kunne gå selv, var gæs og svin. Gæssene fik smurt tjære under fødderne for at kunne holde til den lange tur. De øvrige varer blev båret eller transporteret på vogne. Det var bl.a. jydepotter fra området ved Varde, Ølgod og Grindsted og kniplinger fra Tønder.

Blandt importvarerne har igennem tiden været tufsten til kirkebyggerierne, klæde, sølv og hollandske vægfliser.

Spor efter Drivvejen

Langs mange hovedveje findes stadig spor efter oldtidens vejforløb. Nogle steder har arkæologerne fundet rester af hjulspor og vejforløb, men tydeligst er de gravhøje, der nogle steder næsten følger hovedvejenes retning, for eksempel nord for Skjern.

Andre steder markerer brede, levende hegn og gamle markveje datidens vejforløb. Mellem Rejsby og Gredstedbro findes stadig rester af Drivvejen på kryds og tværs af hovedvejen, bl.a. grusvejen med navnet Drivervej nord for Ribe.

I landskabet findes også spor af studefolde, som er små pladser med jordvolde omkring. Her blev dyrene samlet for natten, når mændene trængte til et hvil.

De gamle veje kan også følges på ældre landkort, hvor Videnskabernes Selskabs Kort fra 1804, Høje målebordsblade fra 1842-1899 og Lave målebordsblade fra 1901-1971 er de bedste kilder til den gamle handelsvej.

Desuden kan man kigge efter gamle landevejskroer, både de kongeligt privilegerede kroer og smugkroer med navne som Bi-Lidt, Kom-Igen og Kig-Ind. Kroerne lå tæt på de større færdselsårer, så trætte vandringsmænd kunne få lidt næring og et hvilested.

I dag er Drivvejen omdannet til en vandresti, som går fra grænsen til Oddesund. Stien er knyttet sammen med andre vandrestier, cykel- og rideruter rundt om Nordsøen, hvor man kan opleve kystområderne og datidens handelsruter.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt