Kroer og kællinger - stednavne ved Kongeåen

De høje målebordsblade fra 1899 viser nogle af stednavnene ved engene mellem Gredstedbro og Hjortlund. Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stednavne fortæller historie
Egentlig er stednavnene nogle af vores første GPS’er. De viser os på rette vej, når vi for eksempel kører mod Kalvslund – og så fortæller de historie.

Navne på gårde, marker, enge, veje, steder og åer fortæller os historien bag et områdes udvikling. Kongeåen har for eksempel fået sit navn, fordi åen danner grænsen mellem kongens del af Danmark og hertugernes Sønderjylland. Navnet Kongeåen optræder første gang i de skriftlige kilder i 1698. Indtil da hed åen Skodborg Å efter en nedlagt borg, som i 1298 kaldtes Skotborg.

Kroerne
Langs hovedfærdselsårene lå beværtningerne, der som regel havde efterleddet ’kro’, for eksempel Villebøl Kro og Kalvslund Kro i Kalvslund sogn og Hvide Kro i Farup sogn.

Desuden opstod smugkroer, der helst skulle undgå myndighedernes bevågenhed, men samtidig tiltrække kunder. De havde navne som ’Kom-Igen’, ’Snur-om’, ’Kig-Ind’ eller ’Tænd-Pibe’, hvor man kunne nyde en pibe tobak (og et krus øl) i ro og fred. Både i Farup og Hjortlund sogn lå huse kaldet Snur-Om. Begge lå, hvor vejen drejer (snurrer), og navnet indbyder til, at man snurrer ind efter et krus øl.

Overgangsstederne
Navne med endelsen –bro, -vejle, -vase og –spang viser, hvor man kunne krydse vandløb og slugter. Gredstedbro og Vilslev Spang fører begge over Kongeåen, men der kunne også være en færgemand med en båd eller pram, som Fermstoft og Fermstoft Fælled i Kalvslund sogn viser. Ferm er en sammentrækning af færgemand. I sognet findes også Fævase og Råsvejle, hvor fæ (kvæg) og ros (heste) passerede.

I Hjortlund findes Driftvej, og syd for Gredstedbro ligger Drivervej. Stude og andre dyr blev drevet igennem her, og det var ikke usædvanligt med klager over dyr, der gik ud i markerne for at græsse.

Dyrelivet
Stednavnene viser også, hvor der har været vilde dyr eller dyrehold. I Vilslev sogn søgte storkene mod Storkevang, og man holdt heste ved Følhave.

Sognenavnene Hjortlund og Kalvslund kan spores tilbage til 1325 og betyder ’den lille skov med hjortene’ og ’den lille skov med kalvene’. Andre eksempler i Kalvslund er Kokhave, Fæsti, Fårebjerg, Ravnemark, Rævebakke, Skadeng (skader) og Ålegårdsskifte. Katteskæg henviser dog ikke til dyret, men til planten Nardus stricta.

I Hjortlund findes også Fårehus, Fårevej og Kalvefenne. Bjørnekærsvang henviser sandsynligvis til mandsnavnet Bjørn.

Kontrollører, kællinger og skidne enge
I Kalvslund findes Kontrolørager og Kontrolørskifte (begge med ét l), som var jordstykker ejet af toldkontrollørerne.

Blandt de mere specielle stednavne er Kællingrendesti og Kællinghøjsvang i Hjortlund og Kællingvang i Kalvslund. Åbenbart var området hærget kællinger, som var kvindelige tiggere.

Skidenast, Skidenfenne og Skidenhjørne i Kalvslund advarer mod nogle sumpede og plørede (brune) områder, som man helst skulle undgå. Der var også en Skidenast i Hjortlund. Endelsen –ast betyder rumpe eller bagdel, så her lå den brune rumpe.

Ligeledes var Onde Enge og Ondhøjsvang i Hjortlund betegnelsen for steder, der var vanskelige at dyrke, eller hvor engene var svære at slå. Man kunne også tro, at Pissemose var stedet, hvor man ladede vandet. Det er muligt, men det kan også være Persemose, som stedet hed i 1922. Perse betyder at glatte, presse eller trykke sammen, så måske har stedet været brugt til tøjvask.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt