Jernved Kirke

Jernved Kirke er opført omkring 1175. Foto: Charlotte Lindhardt.

Ribebispens kirke

Jernved Kirke er en af egnens ældste tufstenskirker. Kirken er sandsynligvis viet til Skt. Nikolaj, for hans relief findes på kirkeklokken fra 1444. Han beskyttede søens folk, og mange kirker langs kyster og vandløb er viet til ham, blandt andet Vilslev og Farup samt købstadskirkerne i Kolding, Aabenraa og Middelfart.

Første gang, Jernved Kirke nævnes i de skriftlige kilder, er ca. 1291 i Ribe Oldemoder, som er en fortegnelse over Ribe Domkirkes besiddelser. Jernved Kirke betalte årligt 5 skilling sølv til domkirken, og i 1560 blev kirken lagt ind under biskoppens indtægter. Selv om kongen og biskoppen 1777-1778 var uenige om ejerforholdene, lader det til, at kirken hørte under Ribe Domkirke indtil 1867, hvor sognets beboere købte den. I 1911 overgik Jernved Kirke til selveje.

Prædikestolen er lavet af Anders Katkier i 1585. Foto: Charlotte Lindhardt.

Bygningens historie

Kor, skib og apsis er opført i romansk stil omkring 1175. Soklen er granit, og selve bygningen blev opført i tufsten importeret fra Rhinområdet. Enkelte hjørner er udsmykket med granitkvadre. Vilslev Kirke og østfløjen på Ribe Domkirke er også opført i tuf og i samme byggestil – og samtidig som Jernved Kirke.

Bygmesteren lagde en nøje plan for byggeriet, og derfor er kirken en af vores fineste tufstenskirker. Den har usædvanligt høje mure, og grundplanen er lagt efter en måleenhed på 27 cm. Skibet er bygget over to kvadrater, og det er præcist dobbelt så langt som bredt.

Tårnet mod vest er opført i munkesten ca. 1250-1350 og fik sit nuværende udseende i 1500-tallet. Våbenhuset er fra sidste halvdel af 1400-tallet og ligeledes bygget i munkesten.

I 1865-1866 foretog man en større renovering. Tårnets syd- og vestside blev forstærket med skalmuring. Kor og apsis måtte mures helt om, og store dele blev revet ned til grunden. Ved genopførslen blev den oprindelige byggestil bevaret, men i stedet for tuf brugte man røde teglsten. Ligkapellet på kirkegården er opført i 1968.

Altertavlen er udskåret i sengotisk stil. Foto: Charlotte Lindhardt.

Kirkens indre

Den romanske døbefont i typisk vestjysk stil er det eneste oprindelige inventar.

Altertavlen fra 1475-1500 er udskåret i sengotisk stil og har Maria med barnet som centrum. Hun er omgivet af to helgener, Skt. Vincent og Skt. Laurentius, og sidefløjene viser de tolv apostle. Altertavlen er blevet repareret ad flere omgange. I højre hånd holder Maria et lille æble, som oprindeligt var et scepter. Desuden er Skt. Laurentius’ rist forsvundet, og dele af træet er udskiftet med mahogni. Krucifikset over altertavlen er fra ca. 1400-1425.

Over korbuen findes et større krucifiks fra 1300-1400-tallet. Det er specielt, fordi det er udført som en kopi af den stil, man brugte i 1200-tallet.

Prædikestolen er bygget af Anders Katkier i 1585 og udsmykket med løv, engle og mandshoveder, og himmelen over prædikestolen er fra 1603.

Kirken har ikke længere synlige kalkmalerier. Tidligere var der franske liljer lavet af Liljemesteren, hvis navn ingen kender, men som i starten af 1500-tallet dekorerede adskillige jyske kirker med sine karakteristiske liljer, blandt andet i Horne, Højst og Nørre Løgum. Sidst i 1600-tallet blev skibet udsmykket med portrætter af 10 bisper, som nu også er kalket over.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt