• Dansk
  • English
  • Deutsch

Gredstedbro Kirke

Gredstedbro Kirke. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.
Gredstedbro Kirke. 
Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Behov for en ny kirke

Fra sidst i 1800-tallet og frem til omkring 1920 steg befolkningstallet, og behovet for nye kirker voksede. På landet byggede man mange steder en anneks- eller filialkirke til den gamle sognekirke, og det var også tilfældet med Gredstedbro, der ligger i Jernved sogn.

 

Gredstedbro er vokset frem nord for Kongeåen, og med overgangssted, toldsted og kro havde landsbyen alle forudsætninger for at blive større end Jernved længere mod nordøst. Da jernbanen mellem Tønder og Bramming åbnede i 1875, fik Gredstedbro en station, og lige som i alle andre nye stationsbyer steg indbyggertallet yderligere. Sognekirken i Jernved blev for lille, og nogle søndage holdt præsten gudstjenester i Gredstedbros krostue. Derfor besluttede Gredstedbros borgere sig for at bygge deres egen kirke.

 

Historicistisk kirkebyggeri

Kroejeren Andreas Marius Clausen skænkede byggegrunden og startkapitalen. Resten af midlerne blev dels samlet ind blandt byens borgere og dels givet som statstilskud. Arkitekt Axel Hansen tegnede kirken i en historicistisk byggestil, det vil sige inspireret af arkitekturen fra andre tidsperioder. Samtidig brugte Axel Hansen mange træk fra andre kirker i Sydvestjylland.

 

Gredstedbro Kirke blev indviet i 1925, og selve bygningen er et hvidkalket, middelalderinspireret langhus. Kirken er bygget i tegl og har vinduer i både romansk rundbuestil og gotisk spidsbuestil. I østgavlen er der to vinduesblændinger med halvbuede tympanonfelter, som også ses i for eksempel Ål Kirke ved Oksbøl. Kirkeklokken er støbt i København i 1926. Klokken sidder i en tagrytter, der ligner et nu nedtaget klokkespir i Farup Kirke.

 

Byens kirkegård ligger ved Gredstedbro Skole ca. 700 m nordøst for kirken.

               

Kirkens indre

Indretningen og inventaret er også historicistisk, og inspirationen fra omegnskirkerne er tydelig. Alteret er indrettet i en niche, som minder om Vilslev Kirke, og i muren modsat prædikestolen er der bygget en rundbuet tvillingeåbning, der var inspireret af nedlagte vinduer i Ribe Skt. Catharinæ Kloster. Tvillingebuerne er symbol på Jesus dobbelte natur som guddommelig og menneske.

 

Inventaret blev lavet stort set samtidig med kirken. Alteret er fra 1929 og forestiller et kors med forgyldte blade. Det symboliserer livets træ, som også fandtes i Edens have. Et lignende alter findes i Randerup Kirke i Sønderjylland.

 

Alterstagerne blev skænket af Abeline Clausen, som var gift med kroejeren, og selv om de har året 1614 indgraveret, er der nok tale om nyere kopier. I øvrigt nåede Andreas Marius Clausen ikke at opleve kirkens indvielse. Han døde to år før, i 1923.

 

Døbefonten af granit minder om andre sydvestjyske typer i romansk stil fra 1100-1200-tallet, mens Outrup Kirkes prædikestol fra 1582 har inspireret til Gredstedbros fra 1924.

Prædikestolen i Gredstedbro Kirke. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.
Gredstedbro Kirkes prædikestol fra 1924. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

 

Orgelpulpituret over indgangen har 17 felter, som er malet i 1937 af den lokale kunstmaler Niels Steenholdt. Motiverne er Jesus som verdens frelser mellem apostlene.

 

Kirkeskibet er orlogsfregatten ’Jylland’, og det er skænket af stationsforstander T. A. Thiesen i 1928.

  

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt

Gredstedbro Kirkes alter. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.
Kirkens alter. Foto: 
Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.