Hjortlund Kirke

Hjortlund Kirke er bygget i første halvdel af 1200-tallet. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Kirkens bygningshistorie

På en forhøjning ned mod Kongeåen ligger Hjortlund Kirke. Indtil Reformationen i 1536 hørte kirken under Ribe Domkirke. Derefter blev den lagt under landsherren, dvs. den danske konge Christian III i hans egenskab af hertug over Slesvig-Holsten. Fra 1580 hørte Hjortlund Kirke formelt under den danske krone, indtil kirken blev selvejende i 1913.

Lige som nabokirken Kalvslund er Hjortlund Kirke bygget over to etaper i første halvdel af 1200-tallet. Kirken er opført i senromansk stil, og byggematerialet er hovedsageligt den vulkanske stenart tuf. Soklen er både af tuf, tegl og granit, mens koret og skibet består af tufsten med enkelte dele af tegl. Sammenbygningen mellem koret og skibet viser, at bygningerne er opført hver for sig. Våbenhuset er bygget af røde mursten og blev tilføjet i sidste halvdel af 1700-tallet.

Indtil 1913 havde kirken to tagryttere. På skibet sad klokkespiret med kirkeklokken, der ringede til gudstjenester. Klokkespiret blev sat op i 1745 og afløste et klokkehus på selve kirkegården. Over koret sad en lille urklokke fra 1848-1849. Da kirketårnet blev bygget i 1913, blev spir og tagryttere taget ned. Kirketårnet er af tegl på en granitsokkel og opført i samme stil som resten af kirken.

Døbefont og prædikestol

Den romanske, tøndeformede døbefont er fra 1200-tallet og har været igennem en hårdhændet behandling. I 1854 var døbefonten malet grøn, og i 1873 var den pudset op med sand og malet i en ”skiden gulgrå farve”, så den lignede sandsten. Oliemalingen blev renset af i 1889, og i 1901 blev pudset hugget af en med hammer. Over døbefonten hænger en ottesidet fontehimmel, som stammer fra enten 1735 eller 1749.

Prædikestolen fra 1617 blev bestilt af præsten Oluf Sørensen Brun. Hjørnefigurerne forestiller Krisus og evangelisterne. Imellem dem er fire nichefelter, som måske tidligere har været udfyldt med malerier eller udskårne figurer.

Prædikestolen. Foto: Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

En fuskers smøreri

Altertavlen blev i 1608 skænket af Niels Rasmussen og hans hustru Karen fra Gredstedbro. Årstallet og deres navne står på de nederste postamentvinger, hvor NIELSKVN står for Niels’ kvinde, som betyder gift med Niels. Altertavlen skulle være lavet af Mads Christensen Gamst fra Revsing ved Vejen, og han har lavet lignende altertavler til kirkerne i Vejen og Åstrup.

Altertavlens malerier er malet af Anker Lund i 1886. Hovedmotivet er Vandringen til Emmaus, hvor to af disciplene møder den genopstande Kristus. I sidefløjene ses de fire evangelister Matthæus, Lukas, Markus og Johannes. Topfelterne viser to engle, der spiller musik omkring det udskårne trækrucifiks.

I kirken hænger en række ældre malerier fra altertavlen. I 1842 ønskede kirken at lade en lokal maler Hansen opfriske malerierne. Kirkeværgen skrev en ansøgning til kammerjunker og kirkeskriver J. Krogh, der noterede, at malerierne var ”af gammeldags arbejde, men fuldtud fyldestgørende for den ringe kunstforstand dér på egnen. En fuskers smøreri ville således dårligt kunne ændre noget ... ” Maler Hansen fik kun lov til at male træværket. Resten blev overladt til kunstmaleren C. F. Lind. Hans forlæg var Da Vincis ’Den sidste nadver’, som han også har malet i Darum Kirke.

Altertavlen. Bemærk den nederste del med givernes navne. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt