• Dansk
  • English
  • Deutsch

Kalvslund Kirke

Kalvslund Kirke. Foto: Torben Meyer.

Kalvslund Kirke. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

 

Kirken ved bakken

Lidt usædvanligt ligger Kalvslund Kirke på et fladt stykke neden for en lille bakke. I middelalderen placerede man normalt kirkerne højt, så de kunne ses langvejs fra. Et sagn fortæller, at beboerne først begyndte byggeriet oppe på bakken, men hver nat blev alt revet ned og smidt langt væk. Til sidst gav beboerne op og besluttede at bygge kirken dér, hvor de fandt den fjerneste sten fra nattens ødelæggelser.

 

Kalvslund og Hjortlund sogne har været ét pastorat siden 1500-tallet, og i begyndelsen var Kalvslund hovedsognet, hvor præsten boede. Det ændrede sig i 1659, da præsten flyttede til en bedre præstegård i Hjortlund. Fra 1580 til 1913 var kirken ejet af kongen, indtil den blev selvejende. Efter 1864-krigen blev Kalvslund sogn delt, og Hjortvad, Bavngård og Ravning kom til at høre under Preussen. I 1977 blev Obbekjær sogn en del af pastoratet.

 

Bygningens historie

Kalvslund Kirke er opført i to etaper i romansk byggestil. Koret er fra ca. 1200-1225, mens skibet er fra ca. 1225-1250. Udvendigt kan man se forskellen i vinduespartiernes udformning, og indvendigt er sammenbygningen meget tydelig. Måske har der før stået et skib af træ.

 

Kirken er en af de omtrent 50 sydvestjyske kirker, der er bygget helt eller delvist af tufsten, som er en vulkansk stenart fra Rhinområdet. Fundamentet er af kampesten og granitsokler. De østlige hjørner består af to-tre granitskifter, mens resten af kirken stort set er opført af tuf. En frise på skibets nordlige mur og dele af triumfmuren er sandsynligvis af tegl.

 

Ved koret har der før været en apsis, en lille runding, men hvornår apsiden er revet ned, ved vi ikke. På kirkegården stod der tidligere et klokkehus, som i 1841 blev afløst af tagrytteren med kirkeklokken.

 

Våbenhuset fra 1864 erstattede et våbenhus, som var faldefærdigt allerede i 1700-tallet. Hele kirken blev gennemgribende restaureret i 1952-1953, hvor tre tilmurede vinduer på nordsiden blev genåbnet, og to tilmurede døre i syd og nord blev hugget ud og markeret som blændinger.

 

Altertavlen er fra ca. 1585. Foto: Torben Meyer.

Altertavlen er fra ca. 1585. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

 

En stald til præstens hest

Tidligere havde de fleste kirker en kirkestald, hvor kirkegængerne kunne opstalde deres heste under gudstjenesten. I 1808 tiltrådte Rasmus Eriksen Leerbech som sognepræst, og han var til hest, når han skulle de knap 6 km fra Hjortlund til Kalvslund. Han fik i 1809 opført en bindingsværksstald til ’præstens hest’. Stalden blev forlænget 1820-1821 og blev forsynet med lås og nøgle. I 1848 blev stalden repareret med både bindingsværk og mursten, og da blev den også brugt som vognstald. En ny stald blev opført i 1889, men den er senere revet ned.

 

Inventaret

Kirken har kun få rester efter kalkmalerier, bl.a. har der været en liste over præster frem til 1719 – lavet som kalkmaleri.

 

Den romanske døbefont fra starten af 1200-tallet er i typisk vestjysk stil. Fontehimlen over den er af fyrretræ og fra 1700-1750.

 

Altertavlen fra ca. 1585 fik i 1746 tilføjet et maleri af Jesus ved Den sidste nadver.


På prædikestolen fra omkring 1650 er udskåret fem dyder, nemlig Troen, Håbet, Kærligheden, Retfærdigheden og Styrken.

 

Prædikestolen med de fem dyder. Foto: Torben Meyer.

Prædikestolen med de fem dyder. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.

 

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt

Kalvslund Kirke er opført i to etaper mellem 1200 og 1250. Foto: Torben Meyer.
Kalvslund Kirke er opført i to etaper mellem 1200 og 1250.
Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torben Meyer.