Vikingelandsbyen ved Vilslev

Gåden om de krumvæggede huse

Vest for Vilslev undersøgte arkæologerne 1986-1987 en lille boplads fra vikingetiden. Undersøgelsen besvarede et spørgsmål, som arkæologerne længe havde undret sig over: Hvornår holdt man op med at bygge krumvæggede huse?

I stenalderen havde husene lige vægge og kun en enkelt bærende midterstolpe ned gennem huset. I bronze- og jernalder blev husene treskibede, det vil sige med to rækker bærende midterstolper. Fra 400-tallet blev langvæggene krumme, og der var ofte en række støttestolper på hver side af huset. Den type fandtes også i vikingetiden, men i middelalderen kom rektangulære huse uden indre, tagbærende stolper. Spørgsmålet var, om der fandtes en type mellem jernalder/vikingetidshusene og middelalderens huse. Det gav Vilslev-landsbyen svar på.

Landsbyen blev opdaget på et luftfotografi i 1966, hvor stolpehullernes mørke aftegninger stod i kontrast til markernes lysere farver. Først 20 år senere fik arkæologerne lejlighed til at udgrave området.

Alle tre gårde lå øst-vest og havde den østlige gavl vendt ud mod det gamle åleje, hvor Kongeåen lå, indtil den blev rettet ud i 1940. Det har givet spekulationer om, hvorvidt der var tale om en lille anløbsplads, men der er ikke fundet spor efter andet end almindeligt dagligliv.

Her er det tydeligt, hvordan husene fordelte sig på tre gårde. Tegning: Sydvestjyske Museer.

Vikingehusene

I området omkring bopladsen er fundet spor efter bebyggelse tilbage fra jernalderen samt nyere bebyggelse fra middelalderen mod nord og vest. Vikingelandsbyen eksisterede omkring 1050-1100. Derefter blev bopladsen opgivet, og derfor var det let at afgrænse og undersøge stedet. Alle husene var samtidige, og de lå på række fra nord til syd.

Nordgården havde to store huse, begge omkring 25 m lange. Hovedbygningen havde et ildsted og var bygget mere solidt. Syd for dette lå en stald eller lade lidt forskudt fra hovedhuset, og det er det ældste hus med et udskud eller halvtag, som er fundet i Danmark. Måske har halvtaget givet dække til foder og brændsel. På den måde blev huset nærmest treskibet og inspirerede til middelalderens treskibede bygninger.

Tværsnit af et hus med udskud, som det har set ud i Vilslev. Tegning: Sydvestjyske Museer.

Midtergården bestod af tre huse med den 29 m lange hovedbygning mod nord. Ud for vestgavlen var der desuden opført et vinkelret rum.

Sydgården var beskadiget af Kongeåens forløb igennem tiden, men hovedgården lå i midten og havde to udhuse.

De tre hovedbygninger havde krumme vægge, men ingen bærende midterstolper indenfor. Derimod var der støttestolper udenfor, og derfor blev Vilslevhusene de første huse fra overgangsfasen mellem vikingetid og middelalder.

Urnessmykket

Et særligt fund var en broche, et Urnessmykke, som lå i en brønd. Urnesstilen er opkaldt efter Urnes Stavkirke i Urnes i Norge, hvor træet er udskåret i smukke dyre- og planteslyngninger. Stilen var populær ca. 1075-1175. På tidspunktet for udgravningen var der kun fundet tre tilsvarende smykker i hele Norden: På Gotland, ved Ravning nær Vejle og ved Gammel Hviding sydvest for Ribe.

Særligt det sidste var interessant, for det smykke viste sig at være fuldstændig identisk med smykket fra Vilslev. Smykkerne var endda støbt i samme form, og dermed kunne arkæologerne konkludere, at landsbyen ved Vilslev eksisterede samtidig med handelspladsen og stormandsgården ved Gammel Hviding.

Urnessmykkerne fra Hviding (til højre) og Vilslev (til venstre). Foto: Sydvestjyske Museer.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt