Gredstedbroskibet fra 600-tallet

Tre stykker tømmer

Da Kongeåen ved Gredstedbro blev rettet ud i 1945, stødte gravemaskinen på tre stykker hårdt egetræ. Dengang troede man, at det var resterne af en gammel bro, og træet blev afleveret til Antikvarisk Samling i Ribe. Knap tyve år senere undersøgte lederen af Antikvarisk Samling, Mogens Bencard, igen træet fra Gredstedbro. Han opdagede, at det var resterne af et skib, nemlig et spant, et fragtment af stævnen og et stykke af kølen. Siden da har man forgæves ledt efter resten af Gredstedbroskibet.

Spantet fra Gredstedbroskibet. Tegning: Sydvestjyske Museer.

Kongeåen i yngre jernalder

Skibets årringe og kulstof 14-analyser har vist, at skibet stammer fra 600-700-tallet. Der er kun bevaret 64 årringe i træet, og det gør resultaterne usikre. Skibet kan være fra år 622, men træet er formentlig fældet efter 630, det vil sige i yngre jernalder. En sammenligning med andre skibe fra den tid viser, at skibet sandsynligvis er fra senere i 600-tallet.

På det tidspunkt så landskabet anderledes ud end i dag. Der var ingen diger, som forhindrede havet i at trænge langt ind i landet. Kongeåen var ikke rettet ud og havde mange slyngninger, og marsken spredte sig gradvist mod vest fra Gredstedbro. Kongeåen havde dog nogenlunde samme størrelse som i dag. Kongeådalen er ca. 1,5 km bred og omgivet af bakkeøer. Selve Kongeåen er 10 m bred og 1,5 m dyb.

Handelsforbindelser i jernalderen

Yngre jernalder (ca. 550-750) var en ustabil tid præget af folkevandringer i Europa og politiske omvæltninger. Den vestlige del af Romerriget var faldet, og kristendommen var på vej frem.

Danmark og landende omkring Nordsøen var opdelt i mindre kongedømmer, og Danmark var Skandinaviens stærke magtcentrum. Blandt de danske magtcentre var Gudme-Lundeborg på Fyn, Dejbjerg ved Skjern og Dankirke sydvest for Ribe. I årene 704-710 blev Ribe grundlagt.

Trods store omvæltninger blomstrede handelen. Ved at sammenligne danske fund af keramik, glas, metal og mønter med udenlandske fund ved vi, at de vigtigste vestjyske handelsforbindelser var omkring Nordsøen og ned langs Vadehavskysten. Transporten foregik både til lands og til søs.

Kølen i midten viser, at Gredstedbroskibet som type ligger mellem Nydamskibet øverst og vikingeskibene nederst. Tegning: Sydvestjyske Museer.

Skibets udseende

Resterne af Gredstedbroskibet var i så god stand, at arkæologerne kunne bestemme både typen og størrelsen. Gredstedbroskibet var et groft bygget egetræsskib med en solid ramme. Skibet var 20-25 m langt og en blanding mellem Nydambåden fra 310-320, det engelske Sutton Hoo-skib fra 600-tallet og vikingeskibene fra 700-tallet. Gredstedbroskibet, Nydambåden og Sutton Hoo-skibet var alle roskibe. Først med vikingerne kom sejlskibet til Skandinavien.

Spantet var skåret i ét stykke træ. Den bevarede del var 180 cm langt, svarende til 220-230 cm, da skibet var helt. Spantet var gennemboret med trænagler, som havde holdt bordplankerne på plads.

Resterne af stævnen var 113 cm lang og var af samme type som Nydambåden.

Kølfragmentet på Gredstedbroskibet var 203 cm langt. Undersiden var meget slidt, hvilket tyder på, at skibet tit blev trukket på land. Skibet var stort nok til havsejlads, men kølen var flad, og derfor kunne skibet sejle op ad Kongeåen, hvor det blev fundet 1300 år senere.

Fragment af stævnen. Tegning: Sydvestjyske Museer.

Forfatter: Cand.mag. i historie Charlotte Lindhardt